Gaddafis søn håber på hurtig våbenhvile

En søn af den libyske leder, Muammar Gaddafi," siger, at han håber, at en våbenhvile kan være på plads med oprørere i det vestlige Libyen lørdag.
Ifølge Saif al-Islam Gaddafi holder hæren igen med at bekæmpe oprørere i det vestlige Libyen.
"Vi har at gøre med terrorister," siger han til udenlandske journalister, som regimet har inviteret til hovedstaden Tripoli.
Ifølge Saif al-Islam Gaddafi har Libyen "et problem" i byerne Misrata og Zawiya i den vestlige del af landet.
"Hæren besluttede ikke at angribe terroristerne og at give forhandlingerne en chance. Forhåbentlig vil vi gøre det på fredelig vis inden i morgen (lørdag, red.)," siger han.