"Folket vil flĂĄ Gaddafi i 50 dele"
"Vi lover ham en retfærdig rettergang, men havner han i folks hænder, så kommer de til at flå ham i 50 dele".
SĂĄdan siger generalmajor Saed Saleh Hussein til den svenske avis Expressen. Generalmajoren har allieret sig med seks andre generaler og sammen jagter de Libyens oberst Gaddafi.
Ikke et militært kup
Det er disse generaler, der har fået større dele af Libyens hær til at tilslutte sig folkets oprør. De arbejder sammen fra en militærbase i byen Benghazi, der ikke længere styres af diktatoren.
Det er Saed Saleh Hussein, der styrer slagets gang, men overfor Expressens korrespondent understreger han sin og de andres generalers mission.
"Du må ikke skrive, at jeg planlægger et militært kup mod Gadaffi. Dette er ikke et militært kup. Det er en ungdomsrevolution", siger han.
Gav ordre om at skyde befolkningen
Han fortæller, hvorfor han og de andre generaler besluttede sig for at støtte op om folkets oprør.
"Vi valgte at støtte revolutionen, da Gadaffi gav ordrer om at åbne ild mod folket. Selvom demonstranterne protesterede fredligt blev de mødt med ild og vold", siger Saed Saleh Hussein, der tilføjer, at de allerede efter et par dage besluttede at åbne våbendepoter, så folket kunne få våben og beskytte sig.
Magtroller byttet om
Generalmajoren fortæller, at magtrollerne er ved at være byttet om.
"Han (Gadaffi red.) kan ikke gøre noget. Vi har våben, så vi kan skyde de fly ned, som forsøger at bombe os. Rollerne er byttet om. Gadaffi gemmer sig og forsøger at bedrive guerillakrig mod os", siger han og fortæller, hvad planen er:
"Vi vil styre diktarorens regime indenfor de næste par dage"