10 mennesker dræbt i vestlibysk by
10 mennesker er blevet dræbt, og snesevis af andre er blevet såret under heftige kampe mellem styrker, der er loyale over for Libyens leder, Muammar Gaddafi, og hans modstandere i byen Az-Zawiyah 50 kilometer vest for hovedstaden Tripoli.
Den libyske avis Quryna skriver, at Gaddafis "sikkerhedsbataljoner" stod bag et angreb.
"De sĂĄrede kan ikke komme til behandling pĂĄ hospitalet, fordi der bliver skudt i alle retninger," skriver avisen.
Den arabiske tv-station al-Jazeera rapporterede tidligere, at der var hårde kampe i byen, der huser flere af Gaddafis militærkommandanter og Libyens største olieraffinaderi.
"Terrorister" har skĂĄret halsen over pĂĄ tre politifolk
Det statslige nyhedsbureau Jana skriver, at "terrorister" har angrebet en vejspærring i byen og skåret halsen over på tre politifolk.
Al-Jazeera citerer samtidig vidner for at sige, at en hærenhed under ledelse af Gaddafis allierede Naji Shifsha har sprængt minareten af en moské, der var i Gaddafi-modstanderes kontrol.
To personer, der har krydset grænsen ind til Tunesien efter at være rejst gennem byen, siger, at civilklædte, bevæbnede mænd løber rundt i gaderne, og at der er kraftige skudvekslinger.
Az-Zawiyah ligger på hovedvejen mellem Tunesiens grænse og Tripoli.
"Jeg hørte skudvekslinger i Zawiyah, og folk rendte rundt i gaderne med våben," siger egypteren Hussein Ibrahim ved ankomsten til Tunesien.
"Masser af mennesker i civilt tøj skyder mod hinanden. Det ser ud til at være Gaddafi-tilhængere og modstandere af Gaddafi. Der er kaos. Folk er bevæbnet med skydevåben og sværd," siger øjenvidnet Mohamed Jaber, der i dag kom til Tunesien.