Udland

Fire amerikanske lystsejlere dræbt af pirater

Fire amerikanere og to somaliske pirater blev dræbt i dag under et forsøg på at befri gidsler fra deres kaprede yacht The Quest i Det Indiske Ocean, oplyser USA's militær.

"Da soldaterne besvarede ilden og nåede frem til The Quest, opdagede soldaterne, at alle fire gidsler var blevet skudt af deres kidnappere," siger det amerikanske militærkilder til CNN.

Soldaterne ydede førstehjælp, men ofrenes kvæstelser var for store, og deres liv stod ikke til at redde.

Begyndte at skyde under forhandling

De fire amerikanske gidsler var ejerne af yachten Scott Underwood Adam og Jean Savage Adam og deres venner Phyllis Macay og Bob Riggle. De havde sejlet sammen med deltagere i Blue Water Rally, siden de sejlede fra Phuket, Thailand.

De fire blev kidnappet lørdag og er siden blevet overvåget af det amerikanske militær. Piraterne begyndte at skyde, mens militæret forhandlede om gidslernes liv, og det fik soldaterne til at borde The Quest.

Det udløste en ildkamp ombord på The Quest, hvor de amerikanske soldater dræbte to pirater, tog 13 tilfange og fandt yderligere to døde pirater ombord. Inden ildkampen havde de amerikanske soldater allerede taget to pirater tilfange.

The Quest var på jordomsejling

"I alt mener vi, at der var 19 pirater involveret i gidselstagningen," oplyser det amerikanske militær.

The Quest, der er blev kapret ud for Oman, indledte sin jordomsejling i 2004. De fire dræbte gidsler var på vej fra Indien til Salah i Oman, da den blev kapret.