Udland

En død efter eksplosion i Sverige

En bil er eksploderet i den centrale del af den svenske hovedstad, Stockholm, siger politiet.

Eksplosionen har kostet et menneske livet, mens en eller to andre er kvæstet og indlagt på hospitalet. Tidligere blev det oplyst, at to var kvæstet, men det er ikke klart, om den ene af de to er identisk med den dræbte.

Det er ikke helt klart, hvad der er sket. Tidligere var der meldinger om, at bilen var pakket med fyrværkeri.

Der har også været meldinger om, at to biler var røget i luften. Men politiet siger, at det kun drejer sig om en bil, som eksploderede ved Olof Palmes Gata.

Et vidne siger til Aftonbladets netavis, at hun har hørt to eksplosioner, men politiets talsmand Petra Sjölander siger, at det kun drejer sig om én bil.

Sjölander tilføjer, at politiet har mange folk på stedet for at finde ud af, hvad der er sket.

"Mere kan jeg ikke siger," siger talsmanden.