Udland

Bombemand sendte advarsel i email

10 minutter før eksplosionerne i den svenske hovedstad, Stockholm, modtog det svenske nyhedsburau TT en email, hvor det svenske folk blev advaret.

I emailen, der også var adresseret til den svenske sikkerhedstjeneste Säpo, henvender afsenderen sig til "Sverige og det svenske folk".

Var du i nærheden af selvmordbomben i Stockholm?

Var du i nærheden, da selvmordsbomberen udløste sin bombe i Stockholm?

Så vil vi gerne i kontakt med dig. Skriv om din oplevelse og send den og dit navn til 1234.

Der henvises til, at svenskerne er stille omkring kunstneren Lars Vilks, som blandt andet har tegnet muslimernes profet Muhammed som en hund, og desuden er tavse om de svenske soldater i Afghanistan.

'Jeres børn, døtre og søstre skal dø'

"Nu skal jeres børn, jeres døtre og søstre dø, lige såvel som vore brødre og søstre og børn dør," hedder det i mailen, der fortsætter:

"Vore aktioner vil tale for sig selv, så længe I ikke slutter jeres krig mod islam og fornedrelse af profeten og jeres dumme støtte til grisen Vilks," står der.

Omkring 10 minutter efter, at mailen tikkede ind, var det så, at bilen eksploderede i Stockholm. Og ikke længe efter sprængte en mand sig selv i luften, men nyhedsbureuet TT har ikke fået bekræftet, om der er sammenfald mellem de to ting.