Udland

Elizabeth glæder sig "voldsomt"

Storbritanniens dronning Elizabeth "glæder sig voldsomt" over, at hendes barnbarn, prins William, og hans kæreste Kate Middleton er blevet forlovet," siger Buckingham Palace.

En talskvinde for den britiske monark siger, at "både dronningen og hertugen af Edinburgh glæder sig voldsomt på begges vegne."

Udtalelsen kommer kort efter erklæringen om, at prins Williams skal giftes til foråret.

Bosætter sig i Nordwales

28-årige William, der er ældste søn af prins Charles og afdøde prinsesse Diana, mødte den 28-årige Kate Middleton på universitetet.

Hun er datter af iværksættere fra middelklassen.

"Det er med glæde, at prinsen af Wales giver meddelelse om prins Williams forlovelse med Catherine Middleton," hedder det i hoffets erklæring.

Efter brylluppet vil William af Wales bosætte sig i Nordwales, hvor han vil fortsætte med at gøre tjeneste i det britiske luftvåben Royal Air Force.