Udland

VIDEO: Zoo-dyr forkælet med græskar

I USA er det ikke kun børn og voksne, der varmer op til den store udklædningsfest Halloween. Også i zoologisk Have i byen Detroit har man sørget for at forkæle dyrene med græskar, som hele USA er pyntet op med i disse tider.

Mens godter inde i et græskar således gjorde lykke for havens jærv, var det selve græskarret, der havde størst underholdningsværdi for blandt andet isbjørnen, der splittede det ad:

"Nogle spiser dem, nogle skubber dem rundt, og nogle vil stå på dem. Nogle vil lugte til dem, men løbe væk og så komme tilbage og lege med det. Nogle sparker dem rundt, og nogle - som vores gribbe - vogter over dem," fortæller Elizabeth Arbaugh, der er havens velfærdsmanager.

Havens gorilla valgte en helt anden taktik: Den stak simpelthen af med selve græskarret til stor morskab for de besøgende i haven.