Udland

Pandatvillinger vist frem i Madrid

Selv de mest hårdkogte måtte tø op, da to små pandabjørne blev præsenteret for pressen i går.

De to små blev født i den zoologiske have i Madrid den 7. september. Efter en måned blev de to vist frem for offentligheden.

De to små hanpandaer vejer begge cirka et kilo, og bliver passet godt på af deres mor Hua Zui Ba.

Pandaerne tilhører de kinesiske myndigheder, men bliver boende i Madrid de næste tre - fire år inden de bliver flyttet til et center, hvor de kan parre sig med andre pandaer.