Udland

Vil give krigsveteraner ecstasy

To amerikanske forskere har ifølge wired.com fået myndighedernes tilladelse til at behandle en gruppe krigsveteraner med posttraumatisk stress med det forbudte stof ecstasy, også kaldet MDMA.

Krigsveteranerne får dog ikke lov til at danse og nusse under rusen. I ste-det skal de underkaste sig tre otte timers lange intense psykoterapises-sioner, mens stofferne får de psykiske forsvarsværker til at falde. Nu leder psykiateren Dr. Michael Mithoefer og psykiatrisygeplejerske Anne Mithoefer efter 16 frivillige soldater.

Soldaterne skal have fået deres diagnose inden for de sidste ti år, og dermed vil der blive tale om veteraner fra Irak og Afghanistan.

Selvom Pentagon kæmper desperat for at løse problemet med psykiske sår fra krigszonerne med brug af alt fra yoga og akupunktur til såkaldt krigermentalitetstræning, er rekreativ festnarko alligevel ikke populært i ledelsen af det amerikanske forsvar.

Pentagon ønsker indtil videre ikke at samarbejde om projektet.