Udland

Blair beklager ofre for Irak-krig

Storbritanniens tidl. premierminister Tony Blair beklager i sin selvbiogra-fi "A Journey", at så mange mennesker er døde på grund af krigen i Irak.

Blair skriver, at han er "fortvivlende ked af" de menneskeliv, som krigen har kostet. Han siger samtidig, at efter-spillet til invasionen i 2003 var "forfærdelig".

- Smerten kommer fra en følelse af tristhed, som bevæger sig ud over den normale beskrivelse eller den gennem-borende medfølelse, du føler i forbind-else med tragiske nyheder, skriver han.

På basis af hvad vi ved nu, mener jeg stadig, at det ville have været en større trussel mod vores sikkerhed, at lade Saddam blive ved magten end at fjerne ham

Storbritanniens tidl. premierminister Tony Blair

- Tårer, selvom der har været mange, kan ikke rumme størrelsen af dette, skriver Blair.

Overskud går til veteraner

Briten erkender i bogen, at USA og deres allierede ikke "havde taget højde for al-Qaeda og Irans rolle" i Irak i planlægningen af tiden efter invasionen.

- På basis af hvad vi ved nu, mener jeg stadig, at det ville have været en større trussel mod vores sikkerhed, at lade Saddam blive ved magten end at fjerne ham... skriver Blair.

Den tidligere premierminister, der angiveligt har fået omkring 42 millioner kroner i forskud for bogen, har lovet at donere alle indtægter fra salget til en velgørenhedsorganisation, som hjælper invaliderede krigsveteraner.