Polsk præsident-begravelse i fare

Kæmpeskyen af aske fra vulkanudbruddet i Island får måske de polske myndighe-der til at udskyde den planlagte stats-begravelse af den dræbte præsident Lech Kaczynski. Det siger en talsmand for præsidentkontoret i Warszawa, ef-ter at vulkanasken har tvunget polske myndigheder til at lukke luftrummet over hele landet med undtagelse af Krakow.

Stats- og regeringschefer fra hele verden har meldt deres deltagelse ved begravelsen, som er planlagt til søndag. Men luftrummet over hele Nordeuropa er lukket pga. vulkanaske.

Derfor bliver det svært for mange deltagere at nå frem til begravelsen.

"Hvis vulkanasken påvirker begivenheden, og deltagere ikke kan komme frem, vil vi overveje at udskyde begravelsen," siger Jacek Sasin, talsmand for præsidentkontoret.

Det bliver dronning Margrethe og udenrigsminister Lene Espersen, der skal repræsentere Danmark ved begravelsen.

Kaczynski og hans hustru, som blev dræbt sammen med 94 andre ved en flyulykke i Rusland lørdag, skal stedes til hvile på det historiske Wawelslot i Krakow. Her ligger flere monarker og nationale ikoner begravet.

Piloten i Lech Kaczynskis fly prøvede at gennemføre landingen trods advarsler fra det lokale kontroltårn om dårligt vejr.