Udland

Putin og Tusk til ulykkesstedet

Polens premierminister, Donald Tusk, kalder præsident Lech Kaczinskys død for den største tragedie, der har ramt Polen i nyere tid.

"Dette er en uhørt tragedie," siger Donald Tusk og meddeler, at han straks rejser til Smolensk, hvor flyet med Kaczynski styrtede ned i tæt tåge. Også den russiske premierminister, Vladimir Putin, er på vej til Smolensk for at overvåge redningsarbejdet.

Han siger, at alle 96 ofre for styrtet bliver transporteret til Moskva for at blive identificeret.

Putin udtrykker samtidig dyb medfølelse over for den polske befolkning og sender kondolencer til den polske regering.

"En tragedie har fundet sted. Polens præsident er omkommet samme med en række andre kendte polakker," siger Putin.

Ikke kun præsidenten og hans hustru, men også Polens forsvarschef og nationalbankdirektøren samt adskillige parlamentsmedlemmer er blandt de 96 dræbte livet.