Sådan hjælper du ofrene i Haiti

Kaos hærger i Haiti, hvor et jord-skælv tirsdag i sidste uge fik huse til at gå i knæ og begravede folk under murbrokkerne.

Endnu har man ikke et eksakt overblik over omfanget af katastrofen, men flere vurderer, at den bliver enorm.

Hillary Clinton har udtalt, at tabstallene kommer på niveau med tsunamien i 2004.

Både internationale nødhjælpsorganisationer sender hjælp til ø-staten i Caribien.

Men også herhjemme er nødhjælpsorganisationerne i gang med at samle ind til ofrene for naturkatastrofen.

Både Røde Kors, Læger uden grænser, Red Barnet, IBIS, Folkekirkens Nødhjælp, ASF-Dansk Folkehjælp, SOS Børnebyerne, Plan International og Unicef har en indsamling, man kan støtte.

Her til højre kan du finde link til de forskellige hjælpeorganisatationer.

Men du kan også se her, hvordan du kan støtte organisationernes arbejde via sms:

100 kroner til Dansk Røde Kors: Send en sms med ordet "katastrofe" til 1231.

100 kroner til Folkekirkens Nødhjælp: Send sms med ordet "nød" til 1277.

150 kroner til Red Barnet: Send sms med ordet "katastrofe" til 1277.

150 kroner til Læger Uden Grænser: Send sms med ordet "læge" til 1414.

100 kroner til Ibis: Send sms med ordet "nødhjælp" til 1220.

150 kroner til Unicef: Send sms med ordet "akut" til 1231

150 kroner til SOS Børnebyerne: Send sms med ordet "sos" til 1231.

100 kroner til Adra: Send en sms med teksten "adra 100" til 1231