Udland

VIDEO: Nyt hjem til forældreløse gorillaer

To forældreløse og meget sjældne bjerggorillaunger får nu nyt hjem i Den Demokratiske Republik Congo.

De to 2,5 år gamle hun-gorillaer, Ndeze og Ndakasi, skal fremover bo i deres nye hjem i Virunga Nationalpark. De to gorillabørn blev forældreløse, da de var helt spæde i 2007.

Hele deres gorillafamilie blev dræbt i et militært angreb under krigen.

Siden har de boet i et hus midt i storbyen Goma, fordi krigen i Congo ikke har gjort det muligt at sætte de sjældne dyr ud i naturen.

Der findes kun 720 bjerggorillaer i hele verden.