Udland

Diktator: For mange stemte på mig

Den autoritære præsident i Hviderus-land, Aleksandr Lukasjenko, indrømmer, at han fuskede med valgresultatet ved præsidentvalget i 2006. Han fortæller, at da det stod klart, at 93 procent af vælgerne havde stemt på ham, gav han lederen for den centrale valgkommis-sion ordre til at "nedjustere" opbak-ningen til "cirka 80 procent".

"Et sådan resultat - over 90 procent til mig - så ikke så godt ud og ville ikke blive tilladt," siger Lukasjenko. Han mener, at det internationale sam-fund har en "psykologisk barriere" på maksimalt 90 procent til en kandidat.

"Hvis jeg havde fået flere end 90 procent af stemmerne, ville resultatet ikke blive accepteret i udlandet," siger han videre.

Efter valget i 2006 kritiserede internationale valgobservatører de 82 procent, som Lukasjenko fik ifølge det officielle resultat. Observatørerne mente, at det var alt for meget, og at opbakningen skyldtes valgsvindel.