Boyle udskrevet efter angstanfald
Den skotske talentshowstjerne Susan Boyles bror oplyser ifølge AP, at hans søster har forladt et behandlingssted i London, hvor hun har befundet sig pga. angstanfald, siden hun blev nr. 2 i "Britain's Got Talent" d. 31. maj.
Gerry Boyle fortæller, at hans søster er ved at være sig selv igen oven på sine anfald.
Ifølge The Guardian blev Boyle kørt bort i ambulance. Efter konkurrence brød Boyle sammen, og da folkene bag showet ikke kunne komme i kontakt med hende, slog man alarm.
Avisen skriver, at premierminister Gordon Brown, der har fulgt konkurrence, ringede til konkurrencedommerne Simon Cowell og Piers Morgan for at spørge til Boyles tilstand.
"Jeg håber, at Sussan Boyle er ok, for hun er en virkelig, virkelig rar person, som, jeg tror, vil klare sig godt," siger Brown i The Guardian.