Udland

Erdogan: Fogh lukker Roj TV

Anders Fogh Rasmussen har accepteret en lang række tyrkiske krav for at få posten som NATO-generalsekretær. Tyrkiets premierminister, Recep Erdo-gan, fortæller til flere tyrkiske medier, at den tidl. danske statsminis-ter er gået langt for at få posten.

"Vi bekræftede vores forbehold på topmødet. Ved ærede Obamas garanti fik vi at vide, at de var løst. Derefter gav vores præsident sit samtykke. Deres forpligtelser over for os er: at Roj TV stopper, en dialog med islamis-ke lande samt at en tyrker bistår gene-ralsekretæren," siger Recep Erdogan.

Det skriver avisen Cumhuriyet.

Tyrkerne: Obama er mellemmanden

Til det nationale tyrkiske nyhedsbureau Anadolu Ajansi fortæller Erdogan, at det er det den amerikanske præsident, Barack Obama, som har stillet sig som garant for, at Tyrkiet får dets mål gennemført.

"Vores reservationer er især fra Obamas side - faktisk ved ærede Obamas garanti - blevet løst, og på baggrund af de informationer har vores præsident givet vores opbakning. På den måde er dette skridt nu taget. Vores håb er, at de opfylder de garanterede løfter i forhold til at fjerne årsagerne til vores reservationer," siger Erdogan.