Udland

Iran: Intet nyt fra vestfronten

Irans øverste leder siger, at USA's politik over for den islamiske repu-blik ikke er ændret. Udtalelsen kom-mer, dagen efter at præsident Barack Obama fremsatte en særlig appel til styret i Teheran.

"De kommer med et slogan om foran-dring, men i praksis er der ingen for-andring at se," siger ayatollah Ali Khamenei i en tale på tv. Han tilføjer, at "Hvis I ændrer kurs, så vil vi ændre kurs. Han siger videre, at USA er forhadt i verden, og at det må stoppe indblanding i andre landes anliggender.

Obama ønskede "godt nytår" på persisk

Obama udnyttede i går det persiske nytår, som indvarsler foråret, til at foreslå en optøning i det amerikansk-iranske forhold, som har været isnende siden den islamiske revolution og gidseltagningen af amerikansk ambassadepersonale for 30 år siden.

Præsidenten henvendte sig i et videobudskab - med tilhørende undertekster på farsi - til det iranske folk og tilbød, at fjendskabet ophører, og at de to lande forsøger at nå til forståelse og bruger anledningen til "en ny begyndelse".

Analytikere: USA vil påvirke Iran

Obama sagde, at hans regering er indstillet på et diplomati i forholdet til Iran, der kan omfatte en række emner. Han forklarede, at USA gerne vil etablere konstruktive forbindelser.

Analytikere ser Obamas udstrakte hånd som et forsøg på at påvirke Iran, både når det gælder landets atomprogram, som efter vestlig opfattelse bliver brugt til at udvikle atomvåben, og den iranske støtte til militante grupper i regionen, herunder Hizbollah i Libanon og Hamas i de palæstinensiske områder.