Udland

To danske børn døde af forgiftning

To danske børn er døde i Jeddah i Sau-di-Arabien. Ifølge den engelsksprogede avis Arab News døde børnene, en dreng og en pige, efter at der var brugt in-sektgift med pesticider, hvor de boede.

Oplysningerne varierer, men søndag eller mandag morgen vågnede børnene og moderen med åndedrætsbesvær, og fade-ren kørte dem til det nærmeste hospi-tal. Sønnen døde undervejs, mens søste-ren døde efter kort tid på hospitalet. Ifølge én avisen var det hos familiens danske naboer, insektmidlet blev brugt, mens en anden avis skriver, at det var i familiens egen lejlighed.

Der har været tvivl om børnenes alder, men ifølge Ekstra Bladet er pigen seks år gammel og drengen to år.

Havde været ude at rejse

Ambassadør Hans Klingenberg på den danske ambassade i Riyadh bekræfter dødsfaldene, men ønsker ikke at komme med yderligere oplysninger.

Avisen Arab News skriver, at familien netop var kommet hjem fra en kort rejse til udlandet.

Inden de rejste, havde de bedt et firma udrydde hjemmet for kakerlakker. Det var gjort med et insektmiddel, som når det kommer i kontakt med luft, kan udløse en gasart. En anden avis, Saudi Gazette, skriver som sagt at giften blev brugt hos naboerne, mens de var ude at rejse.

Farligt giftstof

Der er fundet spor af aluminium-fosfat i lejligheden. Stoffet bruges typisk i insektgift.

Det er ikke første gang, at børn omkommer i Saudi-Arabien som følge af pesticider brugt til at udrydde skadedyr.

Saudi Gazette citerer en lokal politidirektør for, at seks børn angiveligt skulle være døde af giften den seneste måned.

I januar døde to etiopiske drenge i Jeddah og i september sidste år døde to børn, efter at der i nabolejligheden var brugt et insektmiddel.

Ifølge Ekstra Bladet er moren i familien også i livsfare, mens faren helt sikkert overlever.