Udland

Afviser at brande er skov-jihad

Australsk politi afviste i dag alle spekulationer om, at skovbrande, som har kostet måske over 200 mennesker livet, er antændt af terrorister.

Ideen om, at brandene skyldes en skov-jihad, opstod på nettet og har bredt sig på basis af rygter sidste år om, at en gruppe islamiske ekstremister havde opfordret muslimer til at bruge skovbrande som terrorvåben. Politiet vurderer, at nogle af brandene er påsat. Men talsmand for politiet, Ross McNeill, siger, at der absolut ikke er nogen formodning om islamisk terror.