Bush blander sig i Gaza-konflikten
Præsident George W. Bush opfordrede sent i aftes til et øget pres mod det islamistiske Hamas for at få stoppet raketangrebene mod Israel, hvorved der kan banes vej for en varig våbenhvile.
"Endnu en ensidig våbenhvile, som med-fører flere raketangreb på Israel, er ikke acceptabel," sagde Bush i sin før-ste offentlige kommentar på kampene.
"USA leder diplomatiske bestræbelser på at få opnået en meningsfuld våben-hvile, som bliver fuldt respekteret," sagde Bush i sin ugentlige radiotale.
Hamas mĂĄ stoppe raketangreb
Han pointerede, at USA har krævet, at Hamas, som det anser for at være en terrororganisation, tager det første skridt og indstiller raketangreb ind i Israel.
"Og løfter fra Hamas er ikke tilstrækkelige - der må være overvågningsmekanismer på plads, som kan sikre, at våbensmugling til terrorgrupper i Gaza hører op."
Manuskriptet til talen, der udsendes lørdag, blev på forhånd sendt til en række medier.
429 palæstinensere dræbt
"Jeg opfordrer alle parter til at lægge pres på Hamas for at få det til at tage afstand fra terrorisme og til at støtte de legitime palæstinensiske ledere, der arbejder for fred," sagde den amerikanske præsident.
Mindst 429 palæstinensere er blevet dræbt på syv dage, mens over 2000 er blevet såret. De palæstinensiske raketangreb har i samme periode kostet fire israelere livet.
Arbejder for vĂĄbenhvile
Egypten har ifølge palæstinensiske oplysninger taget skridt til at få indledt forhandlinger om en våbenhvile.
Bush og hans udenrigsminister, Condoleezza Rice, har hen over ugen været i telefonisk forbindelse med ledere i Mellemøsten.
Tidligere i går sagde USA, at det er op til Israel at beslutte, om det vil gå ind i Gazastriben med landstyrker, men Washington understregede, at civile må skånes og at humanitær hjælpe skal kunne sendes til området.
Obama underrettet
Den amerikanske præsident kritiserede Hamas for at bruge dets ressourcer på raketter i stedet for at bygge veje og skoler.
"Hamas har demonstreret, at det ikke har til hensigt at tjene det palæstinensiske folk," sagde Bush.
Bush forlader Det Hvide Hus inden for tre uger, og han sagde, at Det Hvide Hus holder hans efterfølger, Barack Obama, og dennes team løbende underrettet om situationen.