Udland

Ambassade forstår frustrationer

Israels ambassade i Danmark ser onsdag-ens skudepisode i Rosengårdcentret i Odense som et udslag af frustrationer hos en lille gruppe palæstinensere, der er villige til at bruge vold i protest mod Israels fremfærd i Gaza.

"Vi blev i første omgang meget overras-kede. Men da vi tænkte nærmere over det, stod det klart for os, at der er et mindretal i den store gruppe palæ-stinensere i Danmark, som har et ander-ledes værdigrundlag, og som helt sik-kert er klar til at anvende vold," sig-er ambassaderåd Dan Oryan om episoden, hvor to israelere blev skudt.

Kendte ikke til de to israelere

Ambassaden i København har ikke som følge af episoden anmodet politiet om ekstra beskyttelse:

"Sikkerheden er allerede på et højere niveau end normalt. Vi er altid opmærksomme i udlandet, når situationen er spændt i Israel," siger Dan Oryan.

Ambassaden var ikke bekendt med de to israelske sælgeres ophold i Danmark og altså heller ikke, at de blev udsat for chikane forud for skyderiet.

"Hundredvis af israelere arbejder i Danmark. Som vi forstår det, er chikanen først kommet til politiets kendskab efter skudepisoden. Vi forstår frustrationerne over den israelske operation i Gaza, men efter otte år med raketangreb på israelsk territorium var tiden inde til at gøre noget," siger ambassaderåden.