Udland

Israel skyder fransk forslag ned

Israel betegner et fransk forslag om 48 timers våbenhvile i konflikten med Hamas i Gazastriben som urealistisk. I stedet vil Israel fortsætte offensiv, rapporterer CNN.

"Dette forslag indeholder ingen garan-tier af nogen art om, at Hamas vil indstille raketbeskydningerne," siger en israelsk talsmand. Den israelske regering afviser dog ikke blankt forslaget fra det franske EU-formandskab, der foruden et stop for bombardementer og raket- og morterbeskydning skal lette adgangen for humanitære forsyninger til Gaza.

"Det er ikke realistisk at forvente af Israel, at det indleder en våbenstilstand ensidigt uden nogen mekanisme til at håndhæve et ophør af beskydning og terror fra Hamas," sagde Palmor.

Det er ikke realistisk at forvente af Israel, at det indleder en våbenstilstand ensidigt uden nogen mekanisme til at håndhæve et ophør af beskydning og terror fra Hamas

Israelsk talsmand

En anden israelsk embedsmand siger, at Frankrig måske vil foreslå ændringer i forslaget for at imødekomme israelske ønsker.