Udland

Colombia utilfreds med T-shirt-sag

Colombias regering er stærkt utilfreds med gårdagens frifindelse af de syv personer fra den danske forening Figh-ters+Lovers, der har samlet penge ind til guerillabevægelsen FARC.

"Den type kendelser er en trussel mod de internationale bestræbelser mod ter-rorisme," sagde Colombias udenrigsmi-nister, Fernando Araujo, i en udtalel-se. Han tilføjede, at Colombia "ikke er enig i rettens beslutning om at fri-finde folk, der finansierede en organi-sation, som har bortført næsten 7000 personer i de seneste 10 år og desuden dræber hundreder årligt".

Ifølge Colombias udenrigsminister er disse handlinger blevet dokumenteret og blevet fremlagt over for de danske myndigheder.

Københavns Byret fandt ikke, at de syv danskere kunne dømmes efter den danske terrorparagraf. Det kræver nemlig, at guerillabevægelsen udfører de handlinger med det klare formål at skræmme en befolkning og omstyrte et lands styreform, og det formåede den danske anklagemyndighed ikke at bevise.

Fighters+Lovers havde solgt t-shirts og søgte bevidst at udfordre EU's officielle terrorliste ved at ville at donere et overskud på 24.982 kroner til palæstinensiske PFLP og colombianske FARC. Pengene blev dog beslaglagt, inden de blev sendt til de to grupper.

Begge organisationer er på EU's terrorliste.