Udland

17-årig ramt af espresso-overdosis

Da 17-årige Jasmine Willis pludselig begyndte at grine og græde på samme tid, var hendes familie godt klar over, at hun ikke var helt sig selv.

Mens hun var på arbejde på familiens sandwich-shop, havde hun drukket syv kopper espresso. Det gav hende pludselig feber, ligesom hun begyndte at hyperventilere,skriver BBC.

Willis måtte en tur på hospitalet, og her blev det konstateret, at den 17-årige pige havde fået en overdosis af koffein.

"Mine nerver hang udenpå," siger hun til den engelske tv-station.

"Mit hjerte slog så hurtigt, og jeg troede, at jeg var ved at gå i chok."

Den unge pige fik lov til at tage hjem efter et par timer, men hun led af bivirkninger fra overdosisen flere dage efter.

I dag kan hun ikke længere tåle synet af kaffe.