Racist færdig i fransk politik

Frankrigs Socialistparti smed i dag politikeren Georges Freche ud, fordi han har sagt, at der er for mange sor-te på det franske fodboldlandshold.
I november blev Freche citeret af avi-sen Midi Libre for, at han skammede sig over, at ni ud af de 11 spillere i startopstillingen var sorte.
"Det ville være normalt, hvis der var tre eller fire. Det ville afspejle samfundet. Men når der er så mange, så er det, fordi de hvide ikke er gode nok. Jeg skammer mig over dette land," sagde Freche til avisen.
Efter et par måneders strid, hvor Freche bl.a. har trukket sig fra partiet i tre til fire måneder for ikke at skade Socialistpartiets præsidentkandidat, Segolene Royal, forud for præsidentvalget, besluttede Socialistpartiet altså i dag at smide Freche ud af partiet.