Udland

70 mio. år gammel svaneøgle fundet

Argentinske og amerikanske videnskabs-mænd har fundet resterne af en forste-net ung svaneøgle (plesiosaurus). Det havlevende, kødædende krybdyr blev for-mentlig dræbt af og bevaret af et vul-kanudbrud i Antarktis for 70 millioner år siden.

Skelettet blev fundet ved Cape Lamb sydvest for Vega-øen på den aller-nordligste del af den antarktiske halv-ø.

Ifølge videnskabsfolkene er der tale om det mest komplette skelet, der nogensinde er fundet af en svaneøgle.

Svaneøglen menes at have levet i havene ved Antarktis på et tidspunkt, hvor såvel kontinenterne som havene var meget varmere end i dag.

Søuhyret fra Loch Ness

Det fundne skelet menes at være en 1,5 meter lang og meget ung elasmosaurus. Elasmosauruserne var en af de største svaneøglearter. De kunne blive op til 10 meter lange.

De typiske svaneøgler havde en bred krop med en kort hale. De havde fire lemmer, der fungerede som finner, et meget lille hoved og en meget lang hals.

Svaneøglerne har givet anledning til mange myter. Der har således været spekulationer om, at det berømte søuhyre Nessie fra Loch Ness i Skotland kunne være en svaneøgle. Men videnskabelige beviser viser, at svaneøglerne uddøde for over 65 millioner år siden.