Test: Sløvt startskud på ellers fremragende PS4

16x9

<div><em>Hurtigere, flottere og bedre - men mangler endnu de gode spil</em></div> <div> </div> <div>I lang tid så det ud til at julen også i Danmark v

Hurtigere, flottere og bedre - men mangler endnu de gode spil
 
I lang tid så det ud til at julen også i Danmark ville blive den store konsol-verdenskrig mellem PS4 og Xbox. Men efterfølgende har Microsoft måtte trække Xbox-lanceringen i Danmark, og derfor kan danskerne egentlig kun glæde sig over PS4 her i 2013. 
 
Men skal danskerne så glæde sig til at kaste sig ud i næste-generations spilsjov med PS4? Vi har taget et kig på konsollens funktioner, stærke kræfter og selvfølgelig ikke mindst nogle af spillene. Da det netop er en konsol til spillerne, så er de spil selvfølgelig uundgåelige. Men vi begynder fra bunden.  
 
Designet er skarpt
 
Første gang Sony løftede sløret for PS4 var det en lettere blandet modtagelse. Det var ikke fordi, konsollen var grim, men den skilte sig heller ikke voldsomt ud i forhold til den gamle og egentlig heller ikke til Microsofts kontrastykke, der blev lanceret på samme tid. 
 
Men sat ved siden af hinanden, er PS4 både skarpere, mere designet og langt mindre end Xbox One. Og den er også blevet pænere, vil jeg mene. 
Kantet design på selve konsollen er med til at give konsollen en skarpere profil
 
Det skæve udtryk, den opdelte midterdel og de markante udluftningskanaler gør den til et stykke hardware, man ikke har noget imod står fremme. 
 
Den bedste controller til dato
 
Men det er controllerens design, der er det vigtigste skridt. Og her har Sony måske ikke taget det største, men de har i den grad taget det rigtige. 
Et hav af funktioner som Share til de sociale medier, touch og et ergonomisk godt greb er PS4s Dualshock 4 en god controller
 
Controlleren føles mere hel, bedre ergonomisk og de to styrepinde er blevet bedre at sætte tommelfingrene på. Det betyder, at den lægger langt bedre i hånden og den er også bedre at bruge i spil. Skulderknapperne har også fået et nyt design, der taler til controllerens fordel. 
 
Og så er der kommet touch. En lille flade oven over de to styrepinde. Selve touch-fladen kan fysisk trykkes på, men kan også bare bruge den til forskellige elementer i spil. (Eks. swipe op for at styre din robothjælper i spillet Killzone eller styre ekstra småspil i Playroom). 
 
Endnu har jeg ikke fundet den store brug og derved glæde af touchen, og endnu føles det mere som en mærkelig gimmick. Men jeg har heller aldrig helt set fordelen på PS Vitas touch-flader.
 
Der er også blevet plads til en lille højtaler, der kan give ekstra liv til spil som eksempelvis Knack. Her hører man klirren, når man samler point op. Det kan trække spiloplevelsen noget ud af den statiske skærm, men i længden er det faktisk noget generende, da man ikke lige så nemt kan skrue ned. 
 
Der er også et helt nyt setup ud i konsollens verden - nemlig den sociale medie-del. Controlleren har fået en lille 'Share'-knap, der gør det muligt at dele sine videobider direkte fra spillet op på eksempelvis Facebook. Så kan alle vennerne se ens unikt fede målkasse i Fifa eller vilde kill i COD: Ghosts. Der er nok af muligheder her. 
 
Potent handyr
 
Når man så tænder konsollen op kan man underligt nok mærke de markante kræfter, som ulmer men endnu ikke er blevet indfriet. Det er som et potent bling, når den tænder op og du danser rundt i menuerne. 
En PS4 på OLED-fjernsyn er vejen frem. 
 
Som sådan er PS-menuen bestemt ikke det mest interessante. Det ligner PS3 og jeg havde måske gerne set en nyere menu-navigering, der ikke virker så bagudskuende – specielt i forhold til Microsofts Windows 8-lignende Xbox One-menu. 
 
Men menuen giver dig de muligheder, som man forventer. Om det er noget mere kringlet at bevæge sig fra A til B er i realiteten en mindre sag, når det netop omhandler en spillekonsol. Men det kan selvfølgelig ærgre, at man ikke har taget muligheden for at gøre noget anderledes og interessant. Men tidligere brugere af PS-universet vil dog hurtigt føle sig hjemme, og det har vel også været planen for Sony fra begyndelsen af. 
 
Godt hak opad i grafik
 
Spillene er selvfølgelig nøglepunktet for en spillekonsol, og Playstation 4 er også et godt hop opad rangstien. Man kan se tydelig forskel på spil som Assassins Creed: Black Flag fra PS3 til PS4. Skyggerne er flottere og mindre kantet, og det er som det hele står skarpere med bedre farver. 
 
Men det helt store spring fra PS3 til PS4 lader endnu vente på sig. Ikke mindst på grund af de lanceringstitler der er derude. Af eksklusive titler findes kun Killzone: Shadow Fall og Knack, men eftersom vi endnu ikke har glæde af Xbox One, så er der egentlig ikke rigtig nogen konkurrence op til julesalget og derved er eksklusiviteten reelt lige meget. 
Men det er tydeligt, at der er potentiale i maskinen til flere kommende stortitler, som i den grad nok skal slå de fleste gamere omkuld. Men lige nu og her, er det ikke der kronen trykker mest. 
 
Spil som Call of Duty: Ghost er flot og er også betydeligt flottere end på tidligere konsoller, Lego: Marvel Super Heroes er skægt og meget underholdende og PSN-spillet Resogun er af flere blevet kåret som den bedste lanceringstitel. Men generelt er der noget mangel på de store fede titler lige nu og her. 
 
Men det er jo heller ikke kun på grund af de spil nu og her, du køber konsollen – det er jo for potentialet og ikke mindst hvad fremtiden vil bringe. 
 
BEEPS DOM
 
Maskinen larmer ikke. Den summer noget når der skal installeres spil, men det er hurtigt overstået. Den bedste controller til dato og en vejledende udsalgspris på omkring 3.000 kroner gør Playstation 4 til et spændende køb.
 
Eftersom 3’eren stadig er derude og har så vanvittig tiltrækkende titler som GTA 5, Beyond Two Souls og mindst The Last of US, så kan et nyt køb måske ikke virke så tiltrækkende. Man må tage til tåls med et kedeligt udbud i første omgang, men giv den nogle måneder eller et lille halvt år, og der vil være nogle nye muligheder, der pludselig åbner, ikke kun maskinen, men også hele spilverdenen, op på ny. 
 
Og til den tid vil du sikkert meget gerne være med på vognen.