Dette er tæt på den ultimative cykelcomputer

16x9

<div>Garmin Edge 1000 imponerer på mange punkter, leverer varen på klart de fleste men koster også en tand for meget til alle vil gide at være med.

Garmin Edge 1000 imponerer på mange punkter, leverer varen på klart de fleste men koster også en tand for meget til alle vil gide at være med. Og så er der et par punkter, Garmin godt kunne have været mere skarpe på.
 
Hvis du går op i at cykle, så skal du også have dig en cykelcomputer. Andet er som at stikke fingeren i vejret, og forudsige vejrudsigten. Den går bare ikke helt.
 
En cykelcomputer giver dig de fornødne informationer, som hastighed, træningens længde og GPS. Den er fyldt til randen med features, som alle kan bruges til at optimere din træning og dermed din cykelglæde.
 
 
Garmin Edge 1000 er den seneste nye computer fra de dominerende amerikanere, der sidder tungt på træningsudstyrsmarkedet i dag. Og Edge 1000 er den seneste force af et udstyrsstykke, der kan levere dig tal på alt hvad du måtte have af interesse.
 
Der er flere forskelle mellem denne og den populære forgænger Edge 810. En cykelcomputer den dog ikke helt udskifter – bare mere overskinner. Skærmen er den åbenlyse forandring, da den er blevet gjort større på nu 3-tommer. Den er også tyndere og mere elegant at se på.
 
Fyldt med muligheder
Men der hvor Garmin Edge 1000 virkelig viser tænder, er på træningsturen. For den er blevet fyldt til randen med muligheder.
 
Blandt andet kan den kobles til din smartphone, så du hurtigt kan dele din træning på de sociale medier. Du kan se når nogen ringer eller skriver, selv om det måske godt kunne genere træningen. Dog lyder denne integrering noget bedre end hvad den reelt viser sig at være. Jeg oplever betydelige problemer med Bluetooth.
 
Nem at sætte på cyklen med en enkel montering

Under den smarte features som LiveTrack kan jeg lade andre interesserede følge med i min træning. Det er oplagt i disse dele-tider, men problemet var bare, at selv om mobil og computer sagde de var forbundne kunne de ikke finde hinanden og derved kom der heller ikke noget signal igennem Meget frustrerende.

Men ellers er Garmin Edge 1000 blevet gjort langt mere social. Den har fået såkaldte ’segmenter’, der er træningspas, som andre har klaret. Som en tur op af Geels Bakke i Holte. Se hvad andre har kørt den, og konkurrer mod dem, selv om I på ingen måde cykler samtidig.

Brugerflade som en smartphone

Det er desværre ikke noget, jeg har haft tid til at kigge ordentlig på endnu. Og det er der en helt god grund til. Den måske mest oplagte er, at Garmin faktisk slet ikke har Segments oppe og køre. Tjenesten er simpelthen ikke tilgængelig i øjeblikket. De siger det er på grund af den store efterspørgsel, at de er blvet nødt til at tage serveren ned. Men ærgerligt er det, at det ikke kan afprøves. 

Derimod er den store skærm meget behagelig at bruge, når man kører. Specielt fordi den er nem at navigere rundt i og benytte sig af undervejs. Hvis du har siddet på en smartphone, så kender du også udmærket til Edge 1000s brugerflade. Det er behageligt bekendt. 

Jeg har valgt et skærmdesign, der viser mig en hel del informationer, da det ofte kan få min koncentration væk fra de hårde strabadser på sådan en tur.

Dyrt ekstra udstyr

Jeg fokuserer på fart, gennemsnitshastighed, distance og så noget helt nyt – nemlig balancen på mit højre og venstre ben. For jeg har fået monteret Garmins Vector-pedaler, der er 12.500 kroners effektmålere, der blandt andet kan bruges til at måle den kraft mine ben træder med. Det kan give mig unikke informationer, som jeg kan bruge til min træning. 

Tilslut det meste udstyr til computeren på nem manér
 
Helt konkret betød det efter første test/træningstur med pedalerne, at jeg kunne finde årsagen til specifikt mit højre knæ gjorde ondt. Jeg kunne på Garmin Connct se, at jeg trådte betydeligt mere til med højre ben end venstre. Noget jeg også kunne se undervejs på Edge 1000s skærm. Det betød, at jeg kunne kompensere for mit tråd, og derved blive langt mere stabil på sadlen.
 
Mange ryttere benytter sig også af informationer som watt, kadence og så videre, som alt sammen kan blive målt mere præcist med Vector-pedalerne, siger Garmin selv. De er overraskende nemme at montere selv, og kan give langt mere merværdi for din træning. Men til den pris kan meget have merværdi, ville jeg mene.
 
Sløvt batteri, dyr men helt super
Generelt er Edge 1000 en rigtig lækker cykelcomputer. Den er fyldt til randen med muligheder, som både kan være nyttige og givtige, afhængigt af rytterens behov. Selv har jeg stor glæde af informationerne, som jeg nemt kan dele op på Garmin Connect. 
Batteritiden på Connect er dog bestemt ikke noget at prale af. På Edge 810 er den 17 timer, og her ryger den ned på 15. Men det er hvis du ikke har sluttet den til mobil, pedaler eller eksempelvis elektronisk gear, hvis du skulle få behov for det.
 
Du kan personliggøre menuen over dine informationer
 
Jeg har svært på vores +10 timers cykeldage, at få den til at holde uden et ekstra batterisæt. Et sæt der koster 500 kroner ekstra. Og Edge 1000s egen pris taget i betragtning (fra 4.000 kroner), så er jeg ikke imponeret over det prisleje.
 
Men det koster bestemt altid at være toppen – og specielt inden for cykelverdenen. Så hvis du er ligeglade med penge eller blot går meget op i din cykeltræning, er det svært at komme uden om Garmin Edge 1000.