Rusland trækker konstant "røde linjer", som ender med at blive overtrådt
Rusland har forsøgt at bremse Vestens leverancer af først langtrækkende missiler, så kampvogne og senest jagerfly til Ukraine. Hver gang forgæves.
Polen afslørede torsdag, at man nu vil sende jagerfly til Ukraine.
I første omgang er der tale om fire russiskproducerede MiG-29-fly, men flere vil følge efter, sagde præsident Andrzej Duda på et pressemøde.
Dermed tager Vesten endnu et nyt skridt med hensyn til at forsyne Ukraine med våben.
Og det vil endnu engang være et vestligt skridt over en af de ”røde linjer”, som Rusland ellers har advaret mod at overtræde.
- Det vil være en direkte involvering af NATO i krigen mod Rusland, har den tidligere russiske præsident Dmitrij Medvedev udtalt.
Tomme trusler
Det er sket før.
Hver gang Vesten har optrappet sin våbenhjælp til Ukraine afgørende, har Rusland advaret mod det.
Men hver gang har det vist sig, at de russiske trusler var tomme, og at Rusland ikke fulgte op med konsekvenser, når Vesten alligevel overtrådte ”den røde linje”.
Og det kommer heller ikke til at ske denne gang, vurderer Mikkel Vedby Rasmussen, der er professor i Statskundskab på Københavns Universitet og ekspert i international politik og militær.
- Der eksisterer ”røde linjer”, men det er ikke jagerfly, siger han.
Han definerer i den forbindelse ”de røde linjer” som det tidspunkt, hvor russerne siger, at de nu er i krig med Vesten.
- De røde linjer flytter sig meget hurtigt i øjeblikket. Og i virkeligheden er der heller ikke så meget, Rusland kan gøre, selvom de ville. De er ved at tabe det hele på gulvet. Hvad skulle de gøre? Angribe Polen?, spørger han.
Ruslands spilleregler
Ideen om at optegne ”røde linjer”, som Vesten under ingen omstændigheder må overtræde, er en gammel russisk strategi.
Tanken bygger på en overbevisning om, at Rusland som atommagt kan opstille spilleregler, som andre lande vil tænke sig godt om, før de overtræder.
- En atommagt kan aldrig tabe en konventionel krig, som Dmitrij Medvedev har udtrykt det.
Allerede før krigen brugte den russiske præsident, Vladimir Putin, begrebet, da han i november 2021 advarede Vesten mod at holde militærøvelser tæt på den russiske grænse.
- Vesten tager vores advarsler om ikke at krydse vores ”røde linjer” alt for let, sagde den russiske præsident dengang.
Få måneder senere, da Rusland angreb Ukraine 24. februar 2022, brugte han udtrykket igen, da han advarede omverdenen mod at blande sig i Ruslands ”særlige militæroperation”.
- Enhver indblanding i Ukraine fra andre lande vil overtræde Ruslands ”røde linjer”, sagde han.
Senere blev advarslerne gentaget, da Vesten med USA i spidsen varslede, at man ville forsyne Ukraine med langtrækkende missiler.
Og igen, da Vesten for få måneder siden besluttede at forsyne Ukraine med vestligt producerede kampvogne.
Vestlige jagerfly kan være på vej
Nu handler det så om jagerfly.
I første omgang får Ukraine leveret MiG-29-jagerfly, som både Ukraine og en række tidligere østbloklande har som en del af deres luftvåben.
Næste skridt er måske leverance af vestlige jagerfly, for eksempel af typen F-16.
- Vesten har allerede overtrådt alle ”røde linjer”. NATO er allerede indirekte involveret i konflikten, for det handler ikke kun om våbenleverancer, men også om efterretningsoplysninger, siger Dmitrij Poljanskij, der er Ruslands viceambassadør i FN.
"De røde linjer" flytter sig
Ifølge Mikkel Vedby Rasmussen er det svært at sige, hvor ”de røde linjer” ligger nu.
- Man skal forstå, at der er to slags ”røde linjer”. Der er de vestlige, der afgrænser, hvor meget vi vil hjælpe Ukraine. For eksempel at vi ikke vil levere tropper, der skal kæmpe i Ukraine. Og så er der de russiske ”røde linjer”, der handler om, hvad de vil finde sig i, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Men de ”røde linjer” flytter sig hele tiden – og hurtigt:
- Jeg tror stadig, at vestligt fremstillede jagerfly i Ukraine er en ”rød linje”. For det vil kræve vestlige styrker på landjorden i form af flymekanikere, folk der kan montere bomberne – og måske endda vestlige piloter til at flyve dem. Men jeg er ikke engang sikker på, at det er udelukket længere, siger han.
Han siger, at han så sent som i november ville have afvist tanken som urealistisk.
Men at han ikke længere er lige så sikker:
- Det er så meget vores krig nu. Hvis vestlig involvering er den eneste mulighed for at afværge et ukrainsk nederlag, så vil jeg ikke udelukke det.
"Leveringsdygtig i trusler"
Begrebet ”røde linjer” eksisterer imidlertid i bedste velgående.
I februar sagde den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, for eksempel, at Ukraine sandsynligvis ville overtræde en ”rød linje”, hvis man forsøgte at generobre Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014.
- Rusland er altid leveringsdygtig i trusler. Det skal de jo også. Det ville være dumt andet, hvis de bare gav os indtryk af, at vi kunne agere som vi ville, siger Mikkel Vedby Rasmussen.