Tiktok-trend både begejstrer og bekymrer hjerneforsker
Lucky girl syndrome-tendensen kommer i forlængelse af, at mange unge kæmper med negative følelser og tanker, siger digital ekspert.
Da Nanna Skovlund for nylig oplevede, at livet var lidt svært, stødte hun på Lucky girl syndrome-tendensen på Tiktok.
Tendensen går ud på, at man lever ud fra et positivt udgangspunkt i troen på, at gode ting dermed vil ske for en – og dokumenterer det på det populære sociale medie.
Nu starter hun gerne dagen med at sige sætningen: ”Jeg er fantastisk, og alt godt kommer til mig”, og det har gjort hendes hverdag bedre, fortæller hun i ’Go’ morgen Danmark’:
- Som person vil jeg gerne tænke positivt og have et positivt sind. Jeg bliver mere disponeret for muligheder og oplevelser, end hvis jeg taler mig selv ned eller tænker negativt, lyder det.
Nanna Skovlund ved samtidig godt, at man ikke udelukkende kan tænke sig til gode ting.
Men alligevel har hun meldt sig i horden af unge kvinder, der filmer sig selv, mens de giver sig selv opbakning med søde ord.
Men den positive indstilling har indtil videre virket.
- Jeg synes, at jeg oplever en mere positiv tilgang til de ting, jeg gør – både med mit firma, mine venner og mit forhold, lyder det.
1960’er-psykologi på nye flasker
Nathalie C. Larsen, der er digital chef ved Lead Agency, har også bemærket Lucky girl syndrome-tendensen på Tiktok.
Hun tror, at tendensen rammer nu, fordi mange unge kæmper med negative tanker og lavt selvværd, og derfor har de brug for at tænke positivt.
Teorien om at tænke positivt er derimod ikke ny.
Positiv psykologi var allerede en trend i 1960’erne. Nu er trenden blevet genoplivet på Tiktok, hvor man kan se videoer af især unge kvinder, der fortæller sig selv, at de er smukke, fantastiske, heldige og succesfulde.
Tendensen har dog ikke udelukkende fået positive reaktioner, fortæller Nathalie C. Larsen.
- Hvis man tror, at man med sine tanker alene kan tænke sig til gode ting, styre verden omkring en og styre tilfældigheder, så er det i det perspektiv også ens egen skyld, hvis man fejler, lyder det.
Hjerneforsker primært positiv
Hjerneforsker Troels W. Kjær er langt hen ad vejen positiv over for Lucky girl syndrome-tendensen, og han forklarer, at det rent faktisk virker.
- Vælger vi at sige, at glasset er halvt fyldt, så kommer der nogle positive idéer i hjernen. Det er som spiraler – det bliver mere og mere positivt, lyder det.
Dyrker man omvendt det negative, vil man frigive bestemte hormoner fra hypofysen, der vil øge stressniveauet, og på den måde kan man komme ind i en negativ spiral, forklarer han yderligere.
Troels W. Kjær har dog en betænkelighed ved Lucky girl syndrome.
Han frygter, at det kan blive et glansbillede, hvis unge kvinder konstant giver udtryk for, at de har det fantastisk, selvom de måske er kede af det indeni.
Her roser han Nanna Skovlunds måde at reflektere over metoden.
- Nogle af de videoer, vi så, var totalt ureflekterede. Men Nanna havde faktisk overvejet, at hun havde et problem, og hvordan hun kom videre, lyder det.
Ønsker at give et realistisk billede
Nanna Skovlund har også forsøgt at dyrke de positive tanker med sin kæreste. Både lidt for sjov, indrømmer hun, men også med en mere seriøs tilgang.
”Vi er fantastiske, alt godt kommer til os”, har de blandt andet sagt til sig selv.
Samtidig ønsker hun at give et realistisk billede af, hvad metoden kan og ikke kan.
Nanna Skovlund fokuserer meget på, hvad hun selv kan gøre ved at tænke positivt, men hun er også klar over, at det ikke sikrer hende, at der udelukkende kommer til at ske gode ting for dem.
Alligevel har hun planer om at fortsætte med at dyrke tendensen.
- Jeg vil gerne udstråle en positivitet, som forhåbentligt også kan smitte af på andre, slutter hun.
Se hele indslaget om Lucky girl syndrome fra 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY