For første gang nogensinde er det lykkedes at kopiere Solen: - Det er meget, meget stort, siger forsker
Resultatet har de seneste dage været på rygtebørsen i internationale medier. Nu står det klart, at amerikanske forskere har skabt store resultater.
Det er svært at overdrive det resultat, der netop er blevet offentliggjort af USA’s energiministerium.
For første gang nogensinde er det nemlig lykkedes menneskeheden gennem fusionskraft at skabe mere energi, end der bruges.
Med andre ord har et hold forskere fra det store atomforskningslaboratorium Lawrence Livermore National Laboratory i Californien nu haft succes med at kopiere Solen.
- Det er meget, meget stort. For godt 100 år siden fandt vi ud af, hvordan Solen fungerede, og siden har man drømt om at kopiere dens processer og skabe en nærmest uudtømmelig kilde af vedvarende energi her på jorden, siger Søren Bang Korsholm, der er fusionsenergiekspert og seniorforsker på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
"Historisk" og "banebrydende"
Resultatet fra de amerikanske forskere har de seneste dage været på rygtebørsen hos særligt store internationale medier.
Her er det blandt andet blevet beskrevet som ”historisk” og ”banebrydende”.
Men det er altså først tirsdag eftermiddag, at der er blevet sat to facitstreger under, at det faktisk er sket, og den amerikanske energiminister, Jennifer Granholm, kalder gennembruddet for en "milepæl".
Ifølge ministeren kan resultaterne hjælpe USA med at "løse menneskehedens mest komplekse og presserende problemer, som at levere ren strøm til at bekæmpe klimaforandringer".
Den "vildeste energiform i hele universet"
Sagt en smule poppet er det lykkedes forskerne at skabe en form for minisol, som har genereret mere energi, end den er blevet tilført.
Helt konkret betyder det, at den har produceret 3,15 megajoule energi (lidt mindre end en kilowatttime), selvom den blot er blevet fodret med 2,05.
Selve mængden af den skabte energi er derfor ikke hæsblæsende. Men det er det faktum, at der overhovedet er blevet skabt et energioverskud – altså:
- Nu har vi bevist, at vi kan kopiere den vildeste energiform i hele universet. Og så kan det godt være, at der er tale om en lille gnist. Men man skal jo have en gnist, før man kan lave et bål, siger Søren Bang Korsholm.
Fusionsenergien er et CO₂-frit alternativ til fossile brændstoffer og kan derfor på længere sigt – i samspil med andre vedvarende energikilder som sol og vind – få enorm betydning for klodens forfatning. Samtidig er der ikke noget langlivet radioaktivt affald forbundet med processen.
Magneter i stedet for lasere
Der kan også skabes fusionsenergi ved hjælp af en metode kaldet magnetisk indeslutning. Den metode har aldrig opnået at kunne generere overskudsenergi, men i februar blev der dog alligevel skabt store resultater.
Det lykkedes her fusionskraftlaboratoriet i England ved navn Joint European Tours (JET) at fremstille en form for minisol, holde den i gang i fem sekunder og samtidig producere 59 megajoule energi. Det svarer nogenlunde til at få vandet i kog i 60 elkedler, og selvom det måske ikke lyder af meget, blev det alligevel kaldt en milepæl.
JET lavede forsøget i en såkaldt tokamak-reaktor, som ses på billedet. Og det er ikke usandsynligt, at man med denne metode hurtigere kan nå resultater med fusionsenergi, der kan omsættes til reelle kraftværker, end gennem lasermetoden fra Lawrence Livermore National Laboratory i Californien.
Et nyt, stort spørgsmål
Men mens det nu er lykkedes de amerikanske forskere at besvare det store spørgsmål om, hvorvidt det overhovedet kan lade sig gøre at producere overskudsenergi – så melder der sig i stedet et nyt:
Hvornår kan resultaterne migrere væk fra laboratorierne og ud i stikkontakterne?
Det eksakte svar findes ikke, og optimismen varierer, alt efter hvilken ekspert du spørger. En af de mest pessimistiske udlægninger findes hos Tony Roulstone, der er en fusionsekspert på Cambridge University, og som er citeret i CNN.
Han kalder resultatet for ”milevidt fra den faktiske energigevinst”, der skal til for at producere elektricitet.
- Derfor kan vi sige, det er en succes for videnskaben, men at det er langt fra at give nyttig energi, lyder det.
Søren Bang Korsholm mener også, at der stadig er et stykke vej til et brugbart energiudbytte. Dog mener han nu, at der kan være tale om ”få årtier”, hvorimod der ofte før er blevet snakket om op mod 40 år.
- Der er nogle tekniske udfordringer. Men det er ikke til at vide, om der kommer nogle teknologiske landvindinger, der ændrer billedet fuldstændig. Så det er ikke til at sige, om det tager 3 eller 20 år, siger han.