Tech

Datatilsynet giver Rigspolitiet "den mest alvorlige" kritik i sag om teledata

- Vi skal ikke dømmes på forkerte beviser, og det er blevet udfordret med politiets databehandling, siger sikkerhedsspecialist.

Endnu et kritisk kapitel kan nu skrives i teledatasagen, der handler om Rigspolitiets fejlagtige brug af data fra telemaster.

Nu får Rigspolitiet nemlig den "mest alvorlige kritik" muligt fra Datatilsynet. Det fortæller tilsynets IT-sikkerhedsspecialist Allan Frank til TV 2.

Tilsynet kritiserer politiet for brud på en række bestemmelser i retshåndhævelsesloven, som ifølge sikkerhedsspecialisten forenklet kan kaldes "politiets GDPR-regler".

- Det handler om, at man skal sikre sig, at man har rigtige data, og hvis man ikke har, så sørger man for at få dem berigtiget. Og hvis man ikke kan det, er man nødt til at slette dem. Det er de helt grundlæggende bestemmelser i loven, der er blevet overtrådt hos Rigspolitiet, siger han.

Hvilke paragraffer er i spil?

Rigspolitiets behandling af personoplysninger er ikke sket i overensstemmelse med retshåndhævelseslovens § 27, § 4, stk. 4-6 og § 4, stk. 8, jf. stk. 7.

Retshåndhævelsesloven gælder for "politiets, anklagemyndighedens, herunder den militære anklagemyndigheds, kriminalforsorgens, Den Uafhængige Politiklagemyndigheds og domstolenes behandling af personoplysninger."

Kilde: Datatilsynet og Retsinformation.

Udfordrer essentiel menneskeret

Informationer fra mobiltelefoner kan bruges til at kortlægge, hvor en person har befundet sig på et givent tidspunkt. Men i 2019 konstaterede Rigspolitiet en systemfejl i netop det dataprogram, politiet bruger til at konvertere rådata fra teleselskaberne i forbindelse med straffesager.

Det betød, at der i mindst syv år havde været fejl i de teledata, som politiet brugte til bevisførelse, og konsekvensen blev, at politiet skulle gennemgå omkring 10.000 sager igen. For risikoen var, at personer var blevet dømt på forkert grundlag.

Ifølge Allan Frank er det netop essensen af problematikken af politiets databehandling.

- Det kan lyde højtravende, men det er en essentiel menneskeret at have ret til en fair retssag. Vi skal ikke dømmes på forkerte beviser, og det er blevet udfordret med politiets databehandling, siger han.

I oktober 2019 kaldte justitsminister Nick Hækkerup (S) sagen for en "vaskeægte skandale", og herefter erkendte rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg svigt.

I februar i år oplyste Justitsministeriet, at en uafhængig kontrol indtil videre havde gennemgået omkring 5000 straffesager, og at der ikke var fundet grundlag for at genoptage dem.

Har slettet problematiske oplysninger

Datatilsynet har mandag offentliggjort afgørelsen på sin hjemmeside, og den indeholder også et krav om, at Rigspolitiet inden for seks uger skal slette problematiske personoplysninger.

- Vi håber, at politiet på nuværende tidspunkt har slettet oplysningerne. Men for at være sikker vil vi gerne have dokumentation for det, siger Allan Frank.

Rigspolitiet vil ikke stille op til interview hos TV 2. Men til Ritzau siger Lars Mortensen, der er politiinspektør i Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center, at den del er bragt i orden, og at Rigspolitiet altid "tager kritikken alvorligt".

Han henviser også til, at teledatasagen i høj grad er en tilståelsessag fra politiets side.

- Det er forhold, vi selv har erkendt tilbage i 2019. De kritikpunkter, der kommer frem her, er noget, vi selv har redegjort for i 2019 sammen med Rigsadvokaten. Så der er ikke noget nyt i den her sag for os, siger han til Ritzau.