Cyberangreb er en af de største trusler mod Danmark, viser årlig trusselsvurdering
Flere kritiske funktioner i det danske samfund er sårbare for hackerangreb, og det skaber bekymring hos både politikere og eksperter.
Cyberangreb er blandt de mest udtalte trusler mod Danmark, fremgår det af den årlige trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
Truslen fra cyberkriminalitet og cyberspionage er både rettet mod danske virksomheder og myndigheder.
Rapporten fra FE har fået forsvarsminister Trine Bramsen (S) til at reagere.
Hun mener, at alvorlige cyberangreb skal anses som regulær krigsførelse mod Danmark.
- Selvom det foregår i cyberspace, er det angreb, som statslige aktører retter mod andre lande. Dermed bliver vi nødt til at se på det som krig også for at have det rigtige beredskab på plads til at forsvare os, siger Trine Bramsen til Jyllands-Posten.
Lektor i cybersikkerhed på IT-Universitetet Carsten Schümann er af den opfattelse, at der de seneste 20 år ikke er gjort nok for at sikre den såkaldte "kritiske infrastruktur" mod hackerangreb.
- Cybersikkerhed er en enorm trussel mod Danmark. Det kommer der politisk fokus på nu, og det er vigtigt, siger han.
Sårbar "kritisk infrastruktur"
Danmark er et af de førende lande, når det kommer til digitalisering af samfundet.
- Danmark er så digitaliseret et land, at samfundet er dybt afhængig af fungerende digitale systemer, siger Carsten Schümann.
Flere vigtige og store sektorer er ifølge eksperten koblet op til internettet, og det øger ifølge rapporten fra FE risikoen for cyberangreb, der potentielt kan få alvorlige konsekvenser.
Således er der flere såkaldte "kritiske infrastrukturer", der er sårbare for cyberangreb. Det gælder eksempelvis sundhedssektoren, der i høj grad benytter sig af digital kommunikation og den finansielle sektor, hvor langt størstedelen af vores transaktioner foregår digitalt.
Jens Myrup Pedersen, der er lektor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet, er enig i, at et cyberangreb i 'kritisk infrastruktur' kan få store konsekvenser.
- Sundhedssektoren er et godt eksempel på en kritisk infrastruktur, hvor et cyberangreb potentielt kunne føre til alvorlige konsekvenser for Danmark. Det ville være en katastrofe, hvis befolkningen ikke havde adgang til sundhedsinformation, booking af test og så videre, siger han.
Lande med kapacitet til at udføre destruktive angreb
Rusland, Kina, Nordkorea og Iran fremhæves som stater, der har kapacitet til "destruktive cyberangreb".
Kina beskrives som en avanceret cyberaktør, der råder over omfattende kapaciteter til spionage.
Derudover fremgår af rapporten, at Iranske hackere sandsynligvis har udført destruktive angreb, der slettede data, mens Nordkorea har evner til at gennemføre cyberangreb.
Selvom landene ifølge trusselsvurderingen har kapaciteten, er det "mindre sandsynligt", at de har intentioner om destruktive cyberangreb mod Danmark.
Nyt lovforslag om øget overvågning af teleudstyr
Onsdag fremsatte regeringen et nyt lovforslag, der skal give Center for Cybersikkerhed (CFCS), som er en statslig myndighed under Forsvaret, ret til at blokere for indkøb af udstyr fra bestemte leverandører, hvis de vurderes at udgøre en trussel mod statens sikkerhed.
Den nye lov omfatter alle typer teleinfrastruktur, altså både mobilnetværk som 5G, men også fibernet, kabeltv og satellit-baseret bredbånd.
Jens Myrup Pedersen mener, at lovforslaget kan være med til at tvinge aktørerne på telemarkedet til at forholde sig til sikkerheden hos leverandørerne, når man investerer i digitale løsninger.
- Det er rigtig fornuftigt, at regeringen bidrager til at gøre det til en naturlig del af beslutningsgrundlaget. Det gælder i øvrigt ikke kun teleinfrastrukturen, siger han.
Han mener dog, at lovforslaget også har en negativ side.
- Det er et meget stort indgreb mod en leverandør, at man kan blive dømt ude på den måde, men jeg har svært ved at se, at man kan gøre det anderledes. Det ansvar kan kun ligge hos staten, siger han.
Lovforslaget kommer efter de seneste års diskussioner om brugen af især kinesiske Huawei som leverandør til vestlige mobilnetværk, blandt andet det nye 5G.
Regeringen skriver i sin motivation for lovforslaget, at telesektoren i dag må betragtes som kritisk på grund af øget digitalisering i hele samfundet.