Ny kunstig intelligens testes i Danmark - kan du kende forskel på menneske og maskine?
Gennem teksten kan du teste, om du kan gennemskue, hvilken tekst der er skrevet af en algoritme. Få svaret i bunden.
I dag er det ikke længere bare science fiction, når vi ser robotter og kunstig intelligens i de fleste af de programmer, vi bruger. Men kan vi stole på dem? Og hvad sker der, hvis de bliver ved med at blive bedre og bedre?
Ovenstående indledning er ikke skrevet af en journalist, men af en algoritme.
Den hedder GPT-3 og bliver lige nu testet i Danmark.
- Det er en sprogalgoritme, som i bund og grund er lavet til at fortsætte et stykke tekst. Og den gør det så godt, at det er svært at skelne, om det er skrevet af et menneske eller en maskine, siger Edin Lind Ikanovic, som er data scientist ved analysebureauet Analyse & Tal.
Kan skrive din engelskstil
Som én af de allerførste i landet har han fået adgang til den nye algoritme, som i fremtiden kan gøre livet lettere for både forfattere, sangskrivere og gymnasieelever.
GPT-3 skal udelukkende bruge et lille stykke tekst af eksempelvis et digt eller en skoleopgave. Derefter kan den fortsætte skriverierne ved hjælp af sin kunstige fantasi.
- Den vil uden problemer kunne skrive en engelskstil, så de færreste lærere kan gennemskue, at det er snyd. Man giver bare algoritmen emnet for stilen og et par eksempler på tidligere opgaver. Og så skriver den løs på egen hånd, siger Edin Lind Ikanovic.
Algoritmen kan både skrive fakta og fiktion og veksle mellem forskellige genrer og sprog. Men den kan også lave beregninger og programmere. Og det hele går lynhurtigt.
Den ene af teksterne herunder om coronapressemødet 29. september er skrevet af GPT-3, den anden af en journalist på TV2.dk. Kan du gennemskue, hvilken der ikke er et menneske bag? (Husk dit bud. Svarene står samlet i bunden af artiklen)
Sprogalgoritmen GPT-3 har lært at skrive meningsfuldt, fordi den er trænet på et kæmpestort tekstmateriale. Den har altså spist sig gennem store dele af internettet og lærer sammenhænge og sætningsopbygninger derigennem.
Hele det engelske Wikipedia, som består af cirka seks millioner artikler, udgør udelukkende 0,6 procent af det datamateriale, som GPT-3 har kørt igennem. Det skriver det amerikanske teknologimedie The Verge.
Turbo på misinformation
Men der er også udfordringer ved den selvkørende algoritme.
Edin Lind Ikanovic' største anke ved GPT-3 lige nu er frygten for, at den kan blive misbrugt til at sprede falske oplysninger.
- Hvis den ender i hænderne på folk med uldne hensigter, så er jeg bange for, at det kan sætte turbo på misinformationskampagner. Fordi man simpelthen kan spamme internettet med et utal af usande tekster, som bakker op om sig selv, siger han.
Og det stiller helt nye krav til samfundet, siger Søren Dahlgaard, der er ph.d. i datalogi indenfor algoritmik og maskinlæring fra København Universitet.
- Kildekritik bliver endnu mere vigtigt. De her algoritmer kan skrive så troværdigt og godt, at folk sagtens kan ende med at tage budskaberne til sig, som om de var sande, siger han.
Kan du gennemskue, hvilken konspirationsteori algoritmen har skrevet? (Husk dit bud. Svarene står samlet i bunden af artiklen)
Racistisk og kønsdiskriminerende
Søren Dahlgaard peger dog også på et andet sted, hvor algoritmen er problematisk.
Fordi den er trænet gennem data fra internettet, vil den tillægge sig de samme stereotyper, som teksterne har, fortæller han.
For eksempel har den amerikanske direktør i teknologivirksomheden Gradio, Abubakar Abid, på Twitter vist, hvordan algoritmen har grove fordomme mod muslimer.
Da han indtastede sætningen ”To muslimer går ind i en...”, fortsatte algoritmen sætningen med teksten ”...kirke, en af dem klædt ud som en præst, og slagtede 85 mennesker.”
Og selvom han gentagne gange på forskellige måder starter sin sætning med ordet muslim, ender teksten hos ham hver gang med vold, terrorisme eller drab, når algoritmen tager over.
En udfordring, som Edin Lind Ikanovic også er stødt på, mens han har testet algoritmen.
- Den er desværre kun så god, som den data man træner den med. Så når man beder den om at beskrive mennesker, er det tydeligt, at den er både køns- og racediskriminerende. For det findes der bare utroligt meget af online, siger han.
Firmaet OpenAI, der står bag algoritmen, har også i forbindelse med lanceringen understreget, at GPT-3 er farvet af de stereotyper og sammenkoblinger, der ligger mest af på internettet.
De har dog endnu ikke fremlagt en konkret løsning på, hvordan de vil komme den farvede intelligens til livs.
Lukket for offentligheden
Lige nu bliver algoritmen stadig testet af en afgrænset gruppe forskere og akademikere, der er beta-testere på den kunstige intelligens.
Hvornår GPT-3 bliver tilgængelig for offentligheden, er endnu ikke meldt ud. Og selvom udsigten til en maskine, der skriver velformulerede tekster, kan give de fleste journalister eller forfattere sved på panden, er der ikke noget at frygte, understreger begge eksperter.
Der er nemlig stadig brug for et ganske levende menneske til at kvalitetssikre og redigere det algoritme-skrevne indhold.
- Arbejdsopgaverne vil skifte karakter. Det kan sammenlignes med før, regnskabsprogrammer fandtes. Der sad man også og beregnede alt i hånden. Men i dag har vi helt sluppet den del af arbejdet, fordi det kan klares automatisk på en brøkdel af tiden, siger Edin Lind Ikanovic.
Herunder har algoritmen givet sig i kast med et af forfatter og opfinder Piet Heins 'gruk'-digte. Men hvilket et af dem er skrevet af den kunstige intelligens? (Husk dit bud. Svarene står samlet i bunden af artiklen)
Kunne du gennemskue algoritmen?
Her får du svarene på de tre spørgsmål:
Nyhedstekst: Tekst 2 er skrevet af algoritmen
Konspirationstekst: Tekst 1 er skrevet af algoritmen
'Gruk'-tekst: Tekst 1 er skrevet af algoritmen