Facebook bakker op om at begrænse politisk reklame på sociale medier
Flere politiske partier er enige i at kigge på, om der skal reguleres på området.
Det er slet ikke så dum en idé, at målrettede politiske kampagner på sociale medier begrænses.
For der er behov for fælles spilleregler inden for politisk annoncering.
Sådan lyder det fra én af de store spillere på markedet, Facebook.
- Vi har efterlyst, at der kommer nogle demokratisk vedtagne regler, der er bredt funderet.
- Vi synes, at det er uholdbart, at et privat firma som os skal sætte regler op for politikernes valghandlinger. Det er mere logisk, at de demokratisk valgte sætter regler op for egne valghandlinger, siger Martin Ruby, der er Facebooks nordiske direktør, til TV 2.
Facebooks holdning er blevet aktuel, efter at den såkaldte TechDK-kommissionen, der blev nedsat af DJØF i 2019, fredag fremlagde 17 anbefalinger i en ny rapport.
Facebook: Vil ikke gøre mikrofonen mindre
Her lød én af anbefalingerne, at politiske kampagner på sociale medier som Facebook skal begrænses, så det kun er muligt at målrette ud fra køn, alder og geografi.
Dermed skal det altså ikke være muligt at benytte sig af uddannelse, stilling, interesser, hobbyer, tidligere køb eller brugeres generelle adfærd på mediet, når annoncen skal målrettes. Anken er, at vi risikerer kun at blive eksponeret for det, vi i forvejen mener. Den såkaldte ekkokammereffekt.
Dermed bryder den såkaldte mikromålretning med den transparens, der skal være i et velfungerende demokrati, og som giver borgerne mulighed for at gennemskue budskaber, lyder det.
Men hvorvidt Facebooks værktøj skal begrænses til kun køn, alder og geografi, vil Martin Ruby ikke forholde sig til:
- Igen. Vi synes, det er fint, at der kommer regler. Men vi er mere interesserede i at skabe åbenhed om, hvem der annoncerer, og hvor meget de bruger, i stedet for at gøre mikrofonen mindre, siger han.
Til det formål rullede Facebook i april 2019 deres såkaldte annoncebibliotek ud. Her er det muligt at se, hvad der er blevet brugt af penge på annoncer, fortæller han.
Politikerne er enige
I 1992 vedtog Folketinget at forbyde politiske reklamer på landsdækkende tv og i radioen. Det er tilladt at reklamere politisk i skrevne medier og i det offentlige rum. Men der er endnu ingen regler for, hvad man må på de sociale medier.
Og det bør der være, lyder det fra aktørerne selv, politikerne. For ifølge retsordfører hos Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, er der brug for regulering, ellers kan man ”forvride det politiske billede”.
- Annonceringen er smart og giver muligheder. Men hvis man har mange penge, giver det flere muligheder. Og så bliver det pengene, der afgør politik, og det må det ikke være, siger han.
Samme melding kommer fra Radikale Venstres teknologiordfører, Ida Auken. Hun finder de store virksomheders viden problematisk.
- Jeg er åben for at kigge på det her, så vi ikke konstant bliver taget ved næsen. Det er jo ikke kun politisk, det her kan ske. Det gælder også i generelle reklamer og videoer. Det er et stort problem, siger hun.
Ida Auken siger, at det ikke må være et ”quick fix”, men at det også bør indeholde information og uddannelse af befolkningen.
Ekspert: Bør ramme bredere
Det er Benjamin Rud Elberth enig i. Han er rådgiver i politisk kommunikation og har blandt andet haft ansvar for Socialdemokratiet og Konservatives annoncering på Facebook.
Ifølge ham benytter alle partierne sig af mulighederne på Facebook, og de ved præcis, hvor deres segmenter ligger.
Han fortæller, at Facebook siden Cambridge Analytica-skandalen har øget gennemsigtigheden og begrænset mulighederne. Men de er ikke i mål:
- Vi ligger på vippen. Hvis man har onde hensigter, vil man kunne bruge det til at lege med folks frie vilje. Derfor er der behov for regulering.
Men der bør også kigges mere bredt, siger han:
- Facebook er kun en lille del af annonceringerne. Der er masser af reklamemuligheder uden for Facebook, hvor man har de samme muligheder. Eksempelvis annoncer på netaviser, siger han.
Kommissionen håber, at deres anbefalinger i første omgang kan danne grundlag for en lovændring i Danmark, men at det på længere sigt vil kunne føres op på internationalt niveau, så sager som Cambridge Analytica-sagen undgås.
Virksomheden var anklaget for at have modtaget data fra 87 millioner brugere på Facebook – uden deres samtykke. Data, som senere blev brugt til politiske kampagner.