Tech

Hvordan bliver det nye årti? Her er fem bud fra eksperterne

Flere forskere forudser i artiklen, hvad der kommer til at ske frem mod år 2030. Christoffer Laursen Hald / TV 2 Grafik

Nedenfor kan du læse om fem områder, hvor forskerne mener, at der kommer til at ske forandringer frem mod 2030.

Om få dage skriver vi 2020, når vi hopper ind i et nyt årti.

Fra 2010 og frem til i dag har mobilbetaling, tv-streaming og fokus på grøn energi været nogle af de ting, vi har taget med os.

Fra 2020 og frem til 2030 vil det blandt andet være førerløse busser, kunstigt kød og flere robotter, vurderer forskere, som TV 2 har talt med.

Klima – mere ekstremt, men bedre til at forudse

Vejret bliver mere ekstremt.

Klima, klima, klima. Det er på alles læber. Og det vil det også være frem mod 2030, hvor vores adfærd skal og vil ændre sig, siger Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og direktør for Nansen Centeret i Bergen.

- Der er ingen tvivl om, at det bliver varmere, vådere og mere ekstremt. Det betyder eksempelvis flere skybrud og kraftigere storme. Det indikerer vores observationer over årtier. Men vi kan ikke forudse, hvad der præcist kommer til at ske, og hvor og hvornår det sker, siger han.

I fremtiden arbejder vi på at kunne forudse seks måneder til 10 år ud i fremtiden

Sebastian Mernild, klimaforsker

Og da det er det ekstreme vejr, der koster samfundet penge, vil der blive arbejdet intensivt på at forudse det.

- I dag kan vores modeller kun lave generelle forudsigelser. Så frem mod 2030 arbejder vi på at forstå ekstremerne, så vi kan blive bedre til at klimavarsle. Helt konkret arbejder vi på, at vi i fremtiden kan forudse seks måneder til 10 år ud i fremtiden i relation til klimavarsling, siger Sebastian Mernild.

Sebastian Mernild fremhæver derudover, at teknologien vil komme til at hjælpe os i kampen for at mindste CO2-aftrykket.

Fødevarer – kunstig bøf og bælgfrugter

Kunstige bøffer bliver billigere.

Vores forbrug af fødevarer vil også ændre sig de næste 10 år. Ikke mindst på grund af klimaet. Det siger kostvaneforsker på DTU Fødevareinstituttet, Sisse Fagt.

- Det er at kigge i krystalkuglen. Men der er en naturlig udvikling i kødalternativerne, og laboratoriekød vil eksempelvis blive billigere. Måske vil der endda komme noget, der decideret ligner en bøf og ikke bare hakket oksekød, siger hun.

Hovedparten bliver ikke veganere eller vegetarer

Sisse Fagt, kostvaneforsker

Og så vil nuværende kødalternativer blive et ’renere’ grønt produkt, hvor der ikke er kunstige stoffer i. Det interessante er dog, at balancen mellem kød og grøntsager vil tippe, så vi spiser flere grøntsager og mindre kød, siger hun:

- Hovedparten bliver dog ikke veganere eller vegetarer. Fokus er bare på klima, og derfor vil bælgfrugter eksempelvis benyttes som et alternativt protein i dagligdagen. Og noget helt andet – der kommer også plantebaserede oste, siger Sisse Fagt.

Infrastruktur – flere elbiler og selvkørende busser

Selvkørende busser kommer i drift, forudser forskeren.

Også vores transportformer vil ændre sig markant frem mod 2030. Det siger Harry Lahrmann, der er en af landets førende trafikforskere og til dagligt arbejder på Aalborg Universitet. Eksempelvis vil elbilerne for alvor vinde indpas – og de vil blive sikrere:

- Der kommer til at ske meget med elbilerne frem mod 2030. Og så kommer vi til at se mere teknologi i bilerne, der gør det lettere og mere sikkert at være chauffør – og delvist gør chaufføren overflødig, siger Harry Lahrmann.

Han fremhæver blandt andet autopilot og assistentprogrammer. Den selvkørende bil er der dog ikke:

- I 2030 er vi ikke ved de selvkørende biler. Det økonomiske incitament er der ikke. Det er der til gengæld med selvkørende busser, hvor man kan spare lønninger. Jeg tror, at de første selvkørende busser er i drift i 2030, siger han.

Teknologi – flere robotter og kunstig intelligens

Robotter bliver en del af vores hverdag.

Og netop teknologiske assistenter i bilen, hjemmet og på arbejdspladsen vil præge dagligdagen, siger seniorforsker på Instituttet for Fremtidsforskning, Klaus Æ. Mogensen:

- Fysiske, rutineprægede job vil blive erstattet af robotter og computere inden for de næste 10 år. Men også mindre rutineprægede og mere komplekse job som at producere fastfood kan overtages inden for den tidsramme.

Skridtet fra en robotstøvsuger i hjemmet til fortovet er ikke så lang

Klaus Æ. Mogensen, fremtidsforsker

Klaus Æ. Mogensen fremhæver lagerarbejde udført af robotter og pakke- samt take away-udbringning udført af enten flyvende eller kørende droner. Eller sågar rengøring af veje og fortove:

- Skridtet fra en robotstøvsuger i hjemmet til fortovet er ikke så lang. Og så vil kunstig intelligens (AI) blive langt mere udbredt, siger han.

Klaus Æ. Mogensen forudser, at enheder med kunstig intelligens blandt andet vil blive brugt af jurister og læger som assistenter. Eksempelvis til at finde lignende sager og sygdomme fra mange år tilbage i tiden i løbet af få sekunder.

Rumforskning – månelanding og liv på Mars

Månelanding bliver en realitet i 2024.

Robotter præger også rumforskningen de næste 10 år, siger astrofysiker og chefkonsulent på DTU Space, Michael Linden-Vørnle. Men også historisk vil der blive nået milepæle:

Planen er en bemandet mission på månen i 2024

Michael Linden-Vørnle, astrofysiker

- I 2019 fejrede vi 50-året for månelandingen, og i det næste årti skal vi igen derop - og med den første kvinde. Planen er en bemandet mission på Månen i 2024, siger han.

En decideret base på Månen er ikke klar inden 2030, men den såkaldte Lunar Gateway, der kredser om Månen bliver erstatningen for Den Internationale Rumstation. Og så kigger vi fortsat mod Mars:

- Fokus har været på vand på Mars. Nu vendes det specifikt mod liv. Der kommer robotter til Mars i 2021, og i det næste årti får vi svar på, om der er liv eller har været liv. Det er der ikke tvivl om.

Michael Linden-Vørnle forudser derudover, at teleskoperne bliver endnu stærkere – både på Jorden og i rummet – og derfor vil vores viden om planeterne atter udvide sig.