Tech

Danske forskere opfinder selvhelende glas

Ph.d.-studerende Kacper Januchta er lykkedes med at udvikle en ny form for glas, som er mindre skrøbeligt og mere fleksibelt end almindeligt glas.

Glasset vil bidrage positivt til både teknologi og klimavenlighed, vurderer forskeren bag.

Et gennembrud i glasforskningen vil i fremtiden kunne redde både ødelagte smartphoneskærme, revnede briller og stenslag i bilruden.

Et hold forskere fra Aalborg Universitet har nemlig udviklet en helt ny type glas, der ikke bare er ekstremt modstandsdygtigt - det kan direkte hele sig selv.

Dermed vil en revne i det nyudviklede materiale ikke udvide eller brede sig, men over tid helt forsvinde fra overfladen, lover projektet, som er udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskift Advanced Science.

Vand er løsningen

Det nye glas er udviklet ved at eksperimentere med glassets kemiske egenskaber.

Helt specifikt har holdet over de seneste tre år arbejdet på at ændre, hvordan glasset reagerer med vand, fortæller Kacper Januchta, der er ph.d.-studerende ved Institut for Kemi og Biovidenskab på universitetet og har været hovedforfatter på projektet.

- Det er et videnskabeligt gennembrud, siger han.

I almindeligt glas vil vand - eksempelvis i luften - få revner til at brede sig, men i det nye glas kan vandet trænge ind i strukturen og udvide sig, hvormed revnerne "fyldes ud".

Målet er, at glasproducenter vil tage den nye viden til sig og bruge det i deres produktudvikling. På den måde kan de designe bedre og mere holdbart glas.

Nye skærme og ledninger

Faktisk kan det nye glas potentielt bruges til alt, lyder det fra forskeren.

- The sky is the limit. Jeg tænker, det er oplagt til skærme på mobiltelefoner, som nemt går i stykker. Det kan også bruges til bilruder eller i optiske fibre, som bruges til telekommunikation, siger han.

Udover de oplagte muligheder med materialet kan forskningen desuden bidrage positivt til klimaet. Hvis glas bliver mindre skrøbeligt, vil biler eller vinduer ikke behøve at være særligt tykke. Dermed kan man spare en del af den energi, som bruges i produktionen og transporten af glasset.

Ifølge Kacper Januchta er den største forhindring for, at glasset implementeres, at det er langt dyrere end almindeligt glas. Hvor glas normalt består af sand og andre råvarer, består det nye glas af jordarter, som er meget sjældnere og derfor dyrere at anskaffe.