Tech

Der kan være en bagtanke med '10yearchallenge', mener ekspert

Man kan bruge ansigtsgenkendelse til mere og mere, og derfor er der et marked for videresalg af de mange billeder.

Mærkelige frisurer, orange kulør fra solariet og urimelige mængder blå øjenskygge.

Alt sammen noget, der i øjeblikket er mere repræsenteret end ellers på de sociale medier. Som en del af trenden '10yearchallenge' deler folk et 10 år gammelt billedede af dem selv side om side med et nyt.

Ved første øjekast harmløst og ikke mindst sjovt. Men ifølge Keld Norman, der er it-sikkerhedskonsulent i Dubex, kan der være en mindre hyggelig bagtanke. 

- Mit bud er, at der bliver indsamlet ansigter til at sælge videre til ansigtsgenkendelse, siger han til TV 2.

Kan misbruges i reklameøjemed

It-sikkerhedseksperten tror ikke nødvendigvis, at det er startet af nogen, der har haft en plan om at misbruge det, men der er stor sandsynlighed for, at der er andre, der indsamler de oploadede billeder for at bruge dem i reklameøjemed.

- Vi er der, hvor ansigter begynder at kunne bruges til noget. Så der er et marked for at sælge data videre, siger han.

Skribenten Kate O'Niell, der skriver for det amerikanske magasin Wired, et magasin med fokus på it-industrien, er da også af samme overbevisning.

- Forestil dig, at du vil træne en ansigtsgenkendelses-algoritme med aldersrelaterede egenskaber - mere specifikt hvordan folk højst sandsynligt ser ud, når de bliver ældre. Ideelt set havde man en database med mange menneskers billeder. Og det ville hjælpe, hvis billederne er taget med et bestemt antal år imellem - lad os sige ti år, skriver hun i et blogindlæg.

Facebook er dog i forvejen fyldt med billeder fra en tiårig periode. Så det er svært at forestille sig, hvordan nogen kan få gavn af et enkelt eller to mere. Men de allerede eksisterende billeder er ikke lige så brugbare, lyder det.

- Selvfølgelig kunne man kigge på mine profilbilleder på Facebook og se, hvilken dato de er lagt op. Men så stor en mængde billeder kan bare ende som ubrugelig støj. Folk lægger ikke konsekvent billeder op i kronologisk rækkefølge, og det er heller ikke usædvanligt, at brugere deler billeder af noget andet end sig selv, skriver Kate O'Niell.

Facebook afviser at udnytte trend

Med den populære '10yearchallenge' er der dermed adgang til en masse billeder, der netop er af brugeren selv. Og derfor mener skribenten, at det kunne være i Facebooks interesse selv at sætte trenden i gang.

Men det er ifølge det sociale medie ikke tilfældet.

- Det er ikke Facebook, der har startet denne trend, siger en talsmand til Wired.

- Facebook får intet ud af det her, udover at minde os om tvivlsomme modetrends for ti år siden. Som en lille påmindelse så kan brugere altid vælge at slå 'ansigtsgenkendelse' til eller fra på deres profil.

Spiller på følelserne

Nogle steder er det allerede en realitet, men i fremtiden tror Keld Norman, at ansigtet vil blive et slags kodeord til at låse op for forkellige ting. Og derfor kan delingen af billederne være det samme som at dele ledetråde til dette kodeord.

Sikkerhedskonsulenten mener dog også, at vi har en tendens til at iføre os sølvpapirshatte, og at der, som det ser ud nu, ikke er nogle beviser på, at '10yearchallenge' er blevet misbrugt.

- Men man skal altid være opmærksom og passe på med, hvad man deltager i, eller hvem man giver sine oplysninger. Her vil jeg gentage, at ens ansigt vil blive brugt til mange ting i fremtiden. For eksempel at åbne telefonen, betale for indgangen til biografen eller bekræfte, man har været på arbejde, siger han og fortsætter:

- Jeg deler selv mit ansigt på de sociale medier, og jeg er bevidst om, at den slags kan ske. Men der er nogen, der gør det uden at være bevidst om, hvad det kan bruges til.

Her understreger it-eksperten, at pointen netop er, at viden om det skal få en til at tænke over, hvad man deler - ikke lade være med det.

Store mængder data gemmes

Hos Rådet for digital sikkerhed siger formand Henning Mortensen om '10yearchallenge': 

- Jeg kan kun sige, at på dette område, ligesom alle andre, skal brugerne være påpasselige med at afsløre deres data. Jo flere billeder, der er at arbejde med, des mere sandsynligt er det, at de kan genkendes af forskellige former for software. Datagrundlaget bliver simpelthen bedre. I forhold til selve konkurrencen er det sandsynligt, at forskellige sites alligevel har gemt gamle profilbilleder fra for eksempel sociale medier, så de data er formodentlig på nettet alligevel.

Selvom der ikke er nogle beviser for, at '10yearchallenge' er andet end sjov og ballade, så er det før blevet bevist, at der bliver gemt mere data fra Facebook, end brugerne er klar over.

Nedenfor kan du få et overblik over, hvilke informationer der bliver gemt om de over halvanden million aktive brugere på det sociale medie.

Disse data indsamler Facebook om dig

  1. Hvornår du logger ind og ud

    Facebook registrer alt om, hvor og hvornår du er online: Datoen, tiden, hvilken enhed, du bruger, IP-adressen, maskinens cookies og din browser-information. 

  2. Din bopæl og arbejdsplads

    Facebook gemmer al info om dig, som du selv giver tjenesten. Et eksempel er siden 'Om mig', hvor du kan registrere din arbejdsplads, dit uddannelsessted, din nuværende bopælsby, din hjemby, din fødselsdato, din civiltilstand og dine familiemedlemmer. 

  3. Din tidslinje og dine søgninger

    Alt, du deler på din tidslinje af statusopdateringer, billeder, videoer og artikler, bliver en del af den data, Facebook gemmer om dig. Det samme gør det, andre deler med dig eller tagger dig i. Derudover registerer Facebook også, hvad du søger på i tjenestens søgefelt.  

  4. Dit ansigts karakteristika

    Dit ansigt har fået en unik kode i Facebooks systemer. Den er lavet ved at sammenligne alle de fotos, du er tagget i, og koden gør det muligt for Facebook at hjælpe andre med at tagge dig i deres billeder. 

  5. Dine kontaktoplysninger

    Har du tilføjet en eller flere email-adresser til din profil, husker Facebook dem. Selv hvis du fjerner oplysningerne igen. Derudover registrerer det sociale medie også, hvis du oplyser dit telefonnummer. 

  6. Dine kreditkortoplysninger

    Facebook registrerer dine kreditkortoplysninger, hvis du køber noget gennem tjenesten eller de apps, du kan installere gennem din profil. 

  7. Dine beskeder og begivenheder

    Facebook registrerer alle de samtaler, du har gennem tjenestens chatfunktion. Derudover gemmes der også informationer om de begivenheder, du bliver inviteret til og angiver, at du "deltager" i. 

  8. Lister over dine (u)venner

    Facebook gemmer oplysninger om, hvem du er venner med, og hvem du har været venner med, men efterfølgende har slettet igen. ​Derudover registrerer tjenesten også, hvis du skjuler noget i dit news feed - for eksempel opslag fra bestemte venner eller sider, du synes godt om. 

  9. Dine prik og likes

    Facebook husker alt, hvad du synes godt om - og hvem der har liket nogle af dine opslag. Derudover gemmes også informationer om, hvem du har prikket til, og hvem der har prikket til dig. 

  10. Din interesse for annoncer

    Facebook gemmer informationer om, hvilke annoncer du klikker på. Derudover registreres datoen og tidspunktet for, hvornår du trykker på dem. Samtidig bruger Facebook dine likes, interesser og andre data fra din tidslinje til at udforme en liste over annonceemner, der kan målrettes dig. 

     

Denne liste er udarbejdet ud fra Facebooks egen liste over de data, som er tilgængelige for enhver med en profil på tjenesten.