Tech

Flere end 700 millioner e-mails lækket - tjek her, om du er ramt

Sikkerhedsekspert Troy Hunt anbefaler, at man skifter sit kodeord, hvis det er med i lækket.

21 millioner unikke kodeord og over 700 millioner e-mailadresser i alt er blevet lækket på internettet.

Det skriver den kendte sikkerhedsekspert Troy Hunt på sin hjemmeside ifølge dpa og andre nyhedsbureauer.

Hunt, der står bag hjemmesiden Have I Been Pwned, skriver, at 773 millioner e-mailadresser og 21 millioner unikke kodeord er blevet uploadet på internettet gennem tjenesten Mega.

Årsagen til, at der er langt flere e-mailadresser end kodeord, er, at mange kodeord går igen og således optræder ved flere e-mailadresser.

Her har massevis af hackere haft adgang til filerne, der fyldte over 87 gigabyte.

Hele lækket bliver kaldt 'Collection #1' og består af en række nye og ældre læk fra forskellige kilder.

Lækket er det største, Troy Hunt har uploadet til sin hjemmeside.

haveibeenpwned.com kan man tjekke, om ens e-mailadresse figurerer i lækket. Gør den det, anbefaler tech-hjemmesiden version2, at man skifter sit kodeord til sin e-mail.

Troy Hunt opdagede, at flere af hans tidligere e-mailadresser og kodeord var på listen.

Han anbefaler, at man aldrig bruger den samme kode flere steder.