Disse nye ord og personer googlede vi mest i 2017
Gyserklovn, fidgetspinneren, prins Henrik og en række personer, der er afgået ved døden, er med på Googles nye liste.
Hvert år op til jul løfter Google sløret for hvem og hvad, danskerne har vist særlig stor interesse for i det forgangne år.
Og i år er ingen undtagelse.
Søgemaskinen har onsdag morgen udgivet en liste over de nye navne og ord, som danskerne søgte mest efter i 2017.
Ifølge Google er der tale om en såkaldt trending-liste, hvor man kan se de søgetermer, der har haft den største stigning siden den 1. januar 2017, hvor optællingen begyndte.
Det er navne og ord, der er blevet store i år i forhold til sidste år, som Google har opdelt i seks kategorier.
I år har en skræmmende klovn, Peter Madsen og en håndfuld nordmænd blandt andet indtaget Googles top-10-lister.
Du kan se de nye lister længere nede i artiklen.
Fakta om Googles lister
Google har lavet seks forskellige lister indenfor forskellige kategorier: Generelle søgninger, danskere, udenlandske personer, sport, kultur og underholdning og spørgmål.
De danske Year in Search-lister er lavet på baggrund af de søgeord, som har haft den største søgetilvækst i det forgangne år, dog med et minimum antal absolutte søgninger.
Der er nogle ting, personer og begreber, brugerne altid søger på, og som derfor altid ligger højt på søgelisterne. De er ikke taget med i opgørelsen.
Kilde: Google Danmark
Google er en del af vores adfærd
Ifølge Sune Bang, der er er direktør i Kommunikationsbureauet København, siger Googles lister rigtig meget om, hvilke emner der har præget danskerne mest i 2017.
For vi bruger søgemaskinen i stor stil, fortæller han i 'Go' morgen Danmark'.
- Google betyder voldsomt meget. Også for vores adfærd. Al det samvær, vi har med andre mennesker, der opstår der altid en eller anden form for spørgsmål, og nu kan vi finde svaret med det samme. Det er blevet en del af vores adfærd at google noget, lyder det fra Sune Bang.
Når der er VM i fodbold, taler vi eksempelvis ikke bare om det i en periode. Vi googler det.
- Det har givet os adgang til hele verden, siger direktøren, som dog også tilføjer, at det kan være et problem, at vi googler så meget, som vi gør.
Man skal passe på, at man ikke stoler 100 procent på Google, som de såkaldte 'googleeksperter' gør, lyder det.
For det er ikke altid det, der ligger øverst i søgeagenten, der er mest sandt.
- Man skal være lidt kritisk, siger Sune Bang.
De generelle søgeord, der trendede mest i 2017
It
. Foto: Warner Brothers Pictures Klovnen Pennywise fra den seneste filmatisering af Stephen Kings 'It' tager i 2017 prisen som årets mest trendende søgeord. Ifølge Google var der en eksplosiv interesse for klovnen omkring filmens premiere.
Skam
Den norske dramaserie Skam var et af de helt store hit i 2017. Foto: NRK Den norske tv-serie 'Skam' var også på listen i 2016, men den massive interesse for fjerde og sidste sæson af den populære serie var tidligt på året ikke til at komme udenom. Heller ikke på Google, skriver søgemaskinen.
Fidgetspinner
. Foto: Niels Ahlmann Olesen / Scanpix Denmark Fidgetspinneren var en kæmpe legetøjsdille i en periode af 2017.
Matador
Buster Larsen og Kurt Ravn i Matador. Foto: Mini Wolf / Scanpix Denmark 'Matador' fik i 2017 et filmteknisk ansigtsløft i form af et nyt HD-format, og den nye version af serien fik stor opmærksomhed, da den havde premiere den 6. maj på DR.
Royal Arena
Multiarena Royal Arena på Amager. Foto: Torben Christensen / Scanpix Denmark Københavns store nye multiarena blev indviet den 28. januar 2017 i Ørestad i København.
iPhone 8
iPhone 8. Foto: JOSH EDELSON / Scanpix Denmark Trådløs opladning, glasbagside, nye features i kameraet. I september 2017 blev den nye iPhone 8 lanceret under stor mediebevågenhed.
Ed Sheeran
Britiske Ed Sheeran (venstre) modtog prisen for årets internationale hit ved Danish Music Awards 2017. Foto: TV 2 Britiske Ed Sheeran, der modtog prisen for årets internationale hit ved Danish Music Awards 2017, har haft et rigtig godt musikår. Ed Sheeran topper ikke kun Spotifys liste over de mest streamede sange og de mest streamede albums og kunstnere i verden. Det ses også på Googles liste.
Marcus og Martinus
Marcus og Martinus. Foto: Emil Hougaard / Scanpix Denmark Den populære norske teenagepopduo, Marcus & Martinus, spillede koncert i Herning i 2017. Interessen var stor. Den 15-årige duo spillede til en udsolgt koncert i Jyske Bank Boxen.
VM håndbold
Inden de danske håndboldkvinder tabte VM-kvartfinalen til Sverige med tre mål, blev 'VM håndbold' søgt flittigt på Google.
Peter Madsen
Peter Madsen, arkivfoto. Foto: Jens Nørgaard Larsen / ScanpixDanmark Den opsigtsvækkende ubådssag trak store overskrifter i både ind- og udland, og danskerne googlede ifølge Google løs for at blive klogere på historiens to hovedpersoner: den drabssigtede Peter Madsen og den svenske journalist, Kim Wall. Kim Wall er også på top tre over de udenlandske personer, som danskerne har søgt på i 2017.
Mest googlede danskere i 2017
Peter Madsen
Arkivfoto. Foto: Ida Marie Odgaard / Scanpix Denmark På listen over danske personer, som i særlig grad har optaget danskerne i 2017, indtager Peter Madsen førstepladsen. Den opsigtsvækkende ubådssag trak store overskrifter i både ind- og udland, og danskerne googlede løs for at blive klogere på historiens to hovedpersoner, skriver Google.
Caroline Wozniacki
Caroline Wozniacki ved et tennis-event for udsatte børn. Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix Denmark Caroline Wozniackis mange sejre på tennisbanen og flotte comeback i toppen af verdensranglisten gk ikke ubemærket hen, skriver Google.
Prins Henrik
Kronprins Frederik og prins Henrik hilser på hinanden ved Peter Zobels bisættelse i Sankt Pauls Kirke i København. Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix Denmark Prins Henrik trak i 2017 mange overskrifter. Prinsen gik på pension og kom med kontroversielle udtalelser, inden kongehuset meddelte, at Prinsen er dement.
Søren Huss
Søren Huss, musiker. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark Søren Huss medvirkede i TV 2-programmet 'Toppen af poppen', ligesom han i 2017 også udkom med sit tredje soloalbum.
Christian Eriksen
Christian Eriksen. Foto: TOBY MELVILLE / Scanpix Denmark 2017 var året, hvor Christian Eriksen nåede nye højder og blev udråbt som fodboldhelt.
Lise Nørgaard
Lise Nørgaard. Foto: Linda Kastrup / Scanpix Denmark Journalist og forfatter Lise Nørgaard fylder blev 100 år den 14. juni 2017. Fødselsdagen blev markeret af flere medier.
Caroline Henderson
Caroline Henderson. Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix Denmark Caroline Hendersen medvirkede ligesom Søren Huss også i 'Toppen af poppen', hvor følelserne fik frit spil.
Nadia Nadim
Nadia Nadim. Foto: Niels Ahlmann Olesen / Scanpix Denmark Den kvindelige fodboldspiller Nadia Nadim blev ved et arrangement på Berlingske kåret til Årets Dansker 2017. Det skete efter, at hun og kvindelandsholdet vandt sølv ved EM i fodbold.
Maria Gerhardt
Maria Gerhardt levede i mange år som festarrangør og dj. Foto: Christian Liliendahl / Scanpix Denmark Maria Gerhardt, der i mange år gjorde sig bemærket som festarrangør og dj, døde i 2017 af kræft.
Gina Jaqueline
Gina Jaqueline. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen / Scanpix Denmark Gina Jaqueline var i 2017 aktuel i dokumentarserien 'En sugardaters fortælling', som omhandler hendes liv, hvor hun dater mænd i bytte for gaver.
Mest googlede udenlandske personer
Ed Sheeran
Ed Sheeran, musiker. Foto: LUCAS JACKSON / Scanpix Denmark Han er et hit i udlandet og i Danmark. Ed Sheeran er ifølge Google strøget helt til tops på listen over de mest googlede udenlandske personer.
Kim Wall
Kim Wall, arkivfoto. Foto: TOM WALL / Scanpix Denmark Kim Wall er i top-3 over de udenlandske personer, som danskerne har søgt mest på i 2017.
Chris Cornell
Chris Cornell, arkivfoto. Foto: VALERIE KUYPERS / Scanpix Denmark Forsangeren i bandet Soundgarden, Chris Cornell, døde 52 år gammel i 2017.
Dronning Victoria
Fra den britiske historiske dramaserie 'Victoria'. Foto: Mammoth Screen Den britiske historiske dramaserie 'Victoria' fra 2016 om den blot 18-årige Alexandrina, dronning af Storbritannien og Irland, havde premiere på DR i 2017. Det vakte danskernes nysgerrighed og fik dem til tasterne.
Kevin Spacey
Kevin Spacey. Foto: MARIO ANZUONI / Scanpix Denmark Den sidste sæson af serien 'House of Cards' bliver uden Kevin Spacey, der har spillet hovedrollen i serien. Det sker efter beskyldninger om krænkelser. I 2017 blev han skrevet ud af serien, og efterfølgende blev skuespilleren klippet ud af en spillefilm.
Roger Moore
Roger Moore, arkivfoto. Foto: POOL / Scanpix Denmark Den britiske skuespiller Roger Moore døde i 2017 af kræft. Han blev 89 år gammel.
Hugh Hefner
Hugh Hefner, arkivfoto. Foto: VALERY HACHE / Scanpix Denmark Stifteren af Playboy, Hugh Hefner, døde i 2017. Han blev 91 år gammel.
Chester Bennington
Chester Bennington, arkivfoto. Foto: Steve Marcus / Scanpix Denmark Chester Bennington fra bandet Linkin Park begik selvmord i 2017.
Tom Petty
Tom Petty, arkivfoto. Foto: JEFF HAYNES / Scanpix Denmark Manden bag hittet 'Free Fallin', Tom Petty, døde i 2017 i en alder af 66 år.
Harvey Weinstein
Filmproducenten Harvey Weinstein. Foto: YANN COATSALIOU / Scanpix Denmark Filmproducenten Harvey Weinstein blev i 2017 fyret fra sit eget produktionsselskab. Det skete med øjeblikkelig virkning efter nye oplysninger i sag om sexchikane.
Mest googlede trendende sportsnavne i 2017
VM håndbold
Håndbold VM for kvinder i Tyskland 2017. Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark Inden nederlaget mod Sverige i VM-kvartfinalen googlede danskerne i stor stil 'VM håndbold'.
WTA
Caroline Wozniacki. Foto: EDGAR SU / Scanpix Denmark 2017 var et godt år for Caroline Wozniacki. Den 27-årige dansker strøg helt til tops ved WTA Finals, der rangerer lige under de fire grand slam-turneringer.
FC Barcelona
FC Barcelona. Foto: Alejandro Garcia / Scanpix Denmark FC Barcelona er et af de sportsnavne, der trendede mest i 2017.
Superligaen
. Foto: Lars Møller / Lars Møller/Scanpix Superligaen er et af de sportsnavne, der trendede mest i 2017.
Tottenham
Tottenham er et af de sportsnavne, der trendede mest i 2017. Foto: ANDY RAIN / Scanpix Denmark Tottenham er et af de sportsnavne, der trendede mest i 2017.
Mcgregor Mayweather
Conor McGregor og Floyd Mayweather. Foto: MARK J. REBILAS / Scanpix Denmark En af historiens mest omtalte boksekampe blev vundet af 40-årige Floyd Mayweather, da han boksede mod irske Conor McGregor. Amerikanske Floyd Mayweather er fortsat ubesejret.
Danmark-Irland
. Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark Danmark vandt 5-1 i VM-kvalifikationskampen mod Irland på Aviva Stadion i Dublin.
Rosenborg BK
Nicklas Bendtner. Foto: ROBERT ATANASOVSKI / Scanpix Denmark Nicklas Bendtner spiller for en af de klubber, som trendede mest på google i Danmark: Rosenborg BK.
Landskamp
. Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark 'Landkamp' er et af årets mest trendende ord hos google i Danmark. Her ses kvindelandsholdet, der vandt sølv ved EM i 2017.
Kvindefodbold
. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark 'Kvindefodbold' blev søgt frem rigtig meget i 2017, da kvindelandsholdet først vandt sølv ved EM og dernæst fik aflyst en VM-kvalifikationskamp mod Sverige, da forhandlingerne mellem DBU og Spillerforeningen brød sammen.
De mest googlede spørgsmål i 2017
Hvem skal jeg stemme på?
Der blev afholdt kommunalvalg i 2017. Foto: TV 2 Svar: Prøv en kandidattest.
Hvordan bliver vejret?
. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark Svar: Tjek vejrudsigten.
Hvordan laver man slim?
. Foto: FRED PROUSER / Scanpix Danmark Svar:
- Bland to skefulde vand med tre skefulde maizenamel i dit krus.
- Rør det godt sammen, til det bliver til en hvid ‘vælling-agtig’ blanding.
- Rør lidt mere maizena i.
- Djævle-slimet er klar, når blandingen bliver hård, når du rører i den, men flyder ud, når du ikke rører.
Kilde: Eksperimentarium.dk
'Vild med dans', hvem røg ud?
Her ses Youtuber Julia Sofia og Frederik Nonnemand i 'Vild med dans' i 2017. Foto: Martin Sylvest / Scanpix Denmark Svar:
Alle andre end Michael Olesen og skuespilleren Sofie Lassen-Kahlke røg ud af 'Vild med dans'.
Hvornår spiller Caroline?
Caroline Wozniacki. Foto: JAYNE RUSSELL / Scanpix Denmark Svar: Caroline Wozniacki har ikke planlagt flere kampe i år.
Er Jorden flad?
. Foto: NASA NASA / Scanpix Denmark Svar: Nej.
Hvad er stråling?
. Foto: SALVATORE DI NOLFI / Scanpix Denmark Stråling er en form for overførsel af energi. Nogle typer kan vi opfatte med vores sanser, for eksempel varme og synligt lys, men de fleste kan vi ikke mærke, for eksempel radio- og mikrobølger.
Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Hvad betyder 'despacito'?
Svar: Langsomt.
Hvor meget forbrænder man?
. Foto: Asger Ladefoged / Scanpix Denmark Hvornår kommer iPhone 8?
iPhone 8. Foto: JOHN GRESS / Scanpix Denmark