Så vild er Typhoon-atomubåden: 175 meter lang, 23 meter bred og bygget til at udslette USA

Fredag sejler verdens st√łrste atomub√•d gennem Storeb√¶lt.

I 2006 rejste jeg sammen med min redakt√łr fra tv-programmet R√łd Zone, vores fotograf og en tolk til Rusland for at bes√łge en mand, der havde holdt verdens sk√¶bne i sine h√¶nder.

Vi havde da ogs√• en lettere knugende fornemmelse i maven, da vi steg ombord p√• flyet √łstp√•, men det skyldtes ikke vores alvorlige √¶rinde.

Destinationen var Murmansk ved Barentshavet i det nordlige Rusland og dengang i 2006, havde flyselskabet Aeroflot ikke det bedste ry.

Aeroflots fly havde det med at v√¶re d√•rligt vedligeholdt og styrte ned i langt h√łjere grad end andre selskabers fly. Men der var ingen vej udenom.

Jeg skulle nemlig interviewe en tidligere kaptajn p√• verdens mest frygtindgydende v√•bensystem og den st√łrste ub√•d, der nogensinde er bygget: Typhoon.

Kaptajnen var nu pensioneret, men boede stadig i Murmansk ‚Äď t√¶t p√• den russiske nordfl√•de, hans gamle arbejdsplads.

Med en l√¶ngde p√• 175 meters, 23 meters bredde og en h√łjde p√• 12 meter er Typhoon en k√¶mpe ‚Äď og i √łvrigt godt en meter l√¶ngere, end de amerikanske Ohio-ub√•de
Med en l√¶ngde p√• 175 meters, 23 meters bredde og en h√łjde p√• 12 meter er Typhoon en k√¶mpe ‚Äď og i √łvrigt godt en meter l√¶ngere, end de amerikanske Ohio-ub√•de Foto: Corona Film/ZED / TV 2

Modtagelsen var slet ikke, som vi havde troet.

Kæmpeubåd på vej mod Storebælt

Grunden til, at jeg fort√¶ller historien om min rejse til Murmansk¬†nu er, at manden, jeg skulle m√łde, var pensioneret ub√•dskaptajn.¬†Hans navn var Alexander Bogatjev, og han var en af de f√•, der havde haft kommandoen over verdens st√łrste ub√•d.

Russiske s√łm√¶nd fort√łjrer en Typhoon-ub√•d i Murmansk. Fotoet er taget tilbage i 1995.
Russiske s√łm√¶nd fort√łjrer en Typhoon-ub√•d i Murmansk. Fotoet er taget tilbage i 1995. Foto: DIMITRI BARINOV / Scanpix

Det er aktuelt i dag, fordi Kaptajnens gamle arbejdsplads, den lydl√łse dr√¶ber, snart sejler t√¶t forbi Danmark. Hvis man er heldig, vil man efter alt at d√łmme kunne se den store, sorte maskine sejle under Storb√¶ltsbroen i l√łbet af l√łrdagen.

Det fort√¶ller S√łren Lindhardt fra¬†Forsvarets pressetjeneste og tilf√łjer, at ub√•den skal v√¶re opdykket, n√•r den passerer dansk farvand. S√łren Lindhardt forklarer yderligere, at et¬†af s√łv√¶rnets fart√łjer vil f√łlge ub√•den p√• vej.¬†

If√łlge det russiske nyhedsbureau Interfax og det norskbaserede thebarenstobserver.com, er verdens st√łrste atomub√•d nu p√• vej fra sin base i Barentshavet til en fl√•deparade ud for Skt. Petersborg i √ėsters√łen.¬†

Flere norske kilder skriver lige nu, at ubåden sejler langs den norske kyst.

Det norske Forsvar f√łlger ub√•den t√¶t, mens den sejler igennem det norske farvand.
Det norske Forsvar f√łlger ub√•den t√¶t, mens den sejler igennem det norske farvand. Foto: K/V Sortland, Norsk Forsvar.

Også på det sociale medie Twitter er der billeder af, at ubåden nu er på vej:

Men tilbage til Murmansk i 2006:

Trods flyselskabets blakkede ry landede vi sikkert i lufthavnen.

Det var temmeligt sent, og vi var temmelig trætte. Men vi skulle ikke få lov til at gå direkte i seng på hotellet.

Borgmesteren ventede i lufthavnen

I lufthavnen ventede borgmesteren i Murmansk, den pensionerede ubådskaptajn Alexander Bogatjev, flere embedsmænd, en minibus og en politieskorte.

S√• efter at have sagt p√¶nt goddag¬†blev vi k√łrt direkte til hotellet, fik 10 minutter til at checke ind, og s√• skulle vi videre.

Borgmesteren og kaptajnen, som åbenbart var en stor mand i byen på grund af sin militære fortid, havde fået åbnet en restaurant alene til vores selskab, som vel var på en 10-12 personer.

Jeg m√łdte i Alexander Bogatjev i Murmansk. Det kom der mange gode samtaler ud af.
Jeg m√łdte i Alexander Bogatjev i Murmansk. Det kom der mange gode samtaler ud af. Foto: TV 2

Så kom der mad - meget mad - på bordet. Og endnu mere vodka.

Russernes blikke signalerede tydeligt, at det ikke var en mulighed at n√łjes med vand.

Den sidste af sin slags

Den Typhoon-ubåd, der i disse dage nærmer sig de danske farvande, hedder Dimitri Donskoy. Det er den sidste af Typhoon-klassen. Resten er skrottet eller ude af stand til at sejle.

Dimitri Donskoy blev s√łsat som fuldt operativ i september 1980. Opkaldt efter storhertug¬†Dimitri Donskoy af Moskva som levede mellem 1359 til 1389.

En russisk helt og angiveligt grundlæggeren af Moskva.

Nutidens Typhoon er ikke ufarlig, og den vækker stadig bekymrede miner. Ikke på grund af sine mange missiler, for de er ikke længere ombord. Men fordi en Typhoon-ubåd drives af to temmeligt gamle atomreaktorer. Så hvis ubåden skulle lide skibbrud, er der en risiko.

Typhoon-klassen drives af to atomreaktorer der hver leverer, hvad der svarer til 100.000 hestekræfter.
Typhoon-klassen drives af to atomreaktorer der hver leverer, hvad der svarer til 100.000 hestekræfter. Foto: Bellona Foundation

Is√¶r hvis den nuv√¶rende¬†kaptajn tager lige s√• t√łrstigt for sig af vodkaen, som Alexander Bogatjev gjorde, da jeg m√łdte ham i Murmansk.

Der var vodka på bordet

Til den sene middag i restauranten sad jeg ved siden af kaptajnen og havde tolken tæt på mig. Han skænkede op, vi drak lidt, og så skænkede han op igen.

Som udsendt for TV 2 holdt jeg igen med vodkaen, men helt at n√łjes med vand ‚Äď det virkede ikke som en mulighed i kaptajnens selskab.

Jeg kunne ikke lade v√¶re med at t√¶nke p√•, hvor mange gange jeg havde frygtet, at forkerte oplysninger eller forkerte signaler¬†risikerede at udl√łse en atomkrig mellem de to milit√¶re supermagter dengang under den kolde krig.

Kaptajn Alexander Bogatjev i kommandocenteret i den Typhoon der hed Severstal. Over 130 mand var under hans kommando ‚Äď og han var sidste mand i en kommando-k√¶de, der kunne sende 200 atomspr√¶nghoveder afsted mod m√•l i USA.
Kaptajn Alexander Bogatjev i kommandocenteret i den Typhoon der hed Severstal. Over 130 mand var under hans kommando ‚Äď og han var sidste mand i en kommando-k√¶de, der kunne sende 200 atomspr√¶nghoveder afsted mod m√•l i USA. Foto: Corona Film/ZED / TV 2
Testaffyring fra Typhoon-klassen.
Testaffyring fra Typhoon-klassen. Foto: Corona Film/ZED / TV 2

Her sad vi fra R√łd Zone¬†med en mand, der havde haft kontrollen over 200 atomspr√¶nghoveder, rettet mod USA og var klar til at affyre dem.

Det tegnede til at blive en interessant samtale. For hvordan havde han det egentlig med, at han kunne blive beordret til at slå millioner ihjel?

Ub√•den sikrede, at Sovjet kunne l√¶gge USA i grus ‚Äď uanset hvad

Navnet Typhoon er NATOs betegnelse for den st√łrste ub√•dsklasse -¬†det sovjetiske navn er ‚ÄôAkula‚Äô, der betyder haj.

Typhoon-serien blev udviklet i i 1970‚Äôerne for at sikre, at Sovjetunionen kunne svare igen p√• et atomangreb. Konceptet blev kendt under sin forkortelse M.A.D. og stod for Mutually Assured Destruction (gensidig sikret √łdel√¶ggelse).

Grundidéen var, at hvis enten USA eller Sovjet gik til angreb, ville den anden part med stor sandsynlighed blive nærmest udslettet fra jordens overflade i ordenes helt bogstavelige forstand.

En kameramand filmer en pr√łvespr√¶gning i 1957.
En kameramand filmer en pr√łvespr√¶gning i 1957. Foto: HO / Scanpix Danmark

Derfor havde begge parter brug for, at kunne besvare et atomangreb med styrker, der ville v√¶re sikre imod modpartens f√łrste angreb. For eksempel med ub√•de, der, selv efter at resten af de v√¶bnede styrker var blevet omdannet til radioaktiv aske, kunne dukke op og sikre, at det samme skete for modstanderen.

P√• den m√•de var atomub√•denes d√łdbringende last af atommissiler p√• sin vis med til at sikre freden. Ingen havde lyst til at angribe, n√•r de viste, det ville udl√łse et radioaktivt ragnarok.

En situation der levede op til forkortelsen MAD (der også betyder ’sindssygt’ på engelsk).

Men jeg frygtede, som det meste af Vesten, at noget kunne gå galt. At én af parterne misforstod, hvad der skete på den anden side. At alle de avancerede systemer ville melde, at et angreb var på vej, selvom det ikke var.

Og det var faktisk tæt på flere gange.

Skjulte sig under isen

Dimitri Donskoy var én af i alt seks atomubåde med denne funktion, og er i dag den sidste af sin slags, der kan sejle.

Sammen med de fem andre ubåde af samme type kunne den holde sig skjult under den arktiske iskappe i månedsvis og dermed sikre, at Sovjetunionen kunne slå tilbage uanset hvad.

En Typhoon dækket med is og sne.
En Typhoon dækket med is og sne. Foto: Bellona foundation

En Typhoons skrog blev konstrueret i fem lag ‚Äď det yderste lag af s√¶rlige, lydd√¶mpede plader. De mange lag gjorde det muligt at dykke ned til 400 meter og gav en ekstra sikkerhed, hvis der skulle g√• hul i de yderste lag af skroget.

Det bet√łd ogs√•, at ub√•den kunne bryde igennem den mange meter tykke polaris.

Med en l√¶ngde p√• 175 meter, 23 meters bredde og en h√łjde p√• 12 meter er Typhoonen en k√¶mpe ‚Äď og i √łvrigt godt en meter l√¶ngere, end de amerikanske Ohio-ub√•de, der udf√łrte samme opgave for USA.

For USA l√łste den noget mindre Ohio-klasse samme opgave som Typhoon gjorde for Sovjet.
For USA l√łste den noget mindre Ohio-klasse samme opgave som Typhoon gjorde for Sovjet. Foto: HANDOUT / Scanpix Denmark

Samlet set var en Typhoon dobbelt så tung, som sine amerikanske konkurrenter, blandt andet på grund af de fem lag i skroget.

St√łrrelsen gav god plads¬†til de 20 atommissiler, men ogs√• til den 160 mand store bes√¶tning, s√• de kunne holde ud at leve neddykket i m√•nedvis.

Og de levede alle med visheden om, at en dag kunne det blive alvorligt. Især kaptajnen.

Ansvar for sit men også for resten af verden

For kaptajn Bogatjev var risikoen for, at han skulle trykke på knappen en naturlig del af hans personlige og professionelle udvikling. Det fortalte han mig i Murmansk.

Alexander Bogatjev var pensioneret, da jeg m√łdte ham.
Alexander Bogatjev var pensioneret, da jeg m√łdte ham. Foto: TV 2

- Forst√•r De, en milit√¶r profession indeb√¶rer, at man g√łr tjeneste d√©r, hvor man bliver sendt hen. At v√¶re i overkommandoen er en milit√¶r pligt, vi har aflagt en ed. Derfor kom jeg til ‚ÄôTyphoon‚Äô for at g√łre tjeneste efter ordre fra mine chefer.

Jeg bed m√¶rke i, at vi var Des den aften. Bagatjev var af den gamle skole og milit√¶rt uddannet. N√•r han brugte ord som ‚Äôpligt‚Äô, bet√łd det noget helt konkret for ham. At have ansvaret for 200 atombomber og millioner af menneskers liv var en √¶re for ham.

- Det er jo ikke noget, der kommer med det samme. I l√łbet af tjenestetiden og lige fra de unge √•r, sker der en opdragelse. S√• sker der en udv√¶lgelse af en. Det er jo ikke alle, der udpeges til s√•danne stillinger. Derfor ‚Äď n√•r man udpeges til en s√• ansvarsfuld stilling - kommer der ogs√• en bevidsthed af, at man ikke kun har ansvar for sig selv og sit land, men for verden i det hele taget.

Han havde selv skrevet 'Flyv med Fred' på et af atommissilerne i sin ubåd. Det skulle minde om våbnets primære rolle: At afskrække fjenden og tage modet fra ham og på den måde forhindre krig.

At hans fjende var USA, var han helt afklaret med. Det fandt jeg ud af senere den aften i Murmansk.

200 sprænghoveder med hvert deres mål i USA

De to atomreaktorer bet√łd, at en Typhoon¬†sk√łd en fart af godt 40 kilometer i timen i overfladen og 50 kilometer i timen neddykket. Men missillasten var det, der for alvor gjorde fart√łjet farligt.

Det kræver en del motorkraft at få 48.000 tons Typhoon-ubåd drevet frem. Ubåden blev derfor udstyret med to atomreaktorer, som hver leverede det, der svarede til 100.000 hestekræfter.
Det kræver en del motorkraft at få 48.000 tons Typhoon-ubåd drevet frem. Ubåden blev derfor udstyret med to atomreaktorer, som hver leverede det, der svarede til 100.000 hestekræfter. Foto: Corona Film/ZED / TV 2

Ub√•den blev udstyret med skr√¶mmende kraftige atommissiler.¬†R-39 med NATO kodeordet SS-NX-20 ‚ÄôSturgeon‚Äô (eller ‚Äôst√łr‚Äô p√• dansk).

20 interkontinentale ballistiske missiler med hver 10 uafh√¶ngige atomspr√¶nghoveder.¬† Det¬†svarer til en samlet spr√¶ngkraft p√• op imod 20.000 kiloton. Hiroshima-bomben Little Boy havde en spr√¶ngkraft p√• cirka 15 kiloton if√łlge atomicheritage.org. En Typhoon sejlede alts√• med en samlet spr√¶ngkraft p√• op imod 1.350¬†Hiroshima-bomber.

Hver ub√•d var udstyret med 20 missiler af typen R-39, der ogs√• havde typenavnet RSM-52. Bem√¶rk st√łrrelsen i forhold til manden p√• fotoet.
Hver ub√•d var udstyret med 20 missiler af typen R-39, der ogs√• havde typenavnet RSM-52. Bem√¶rk st√łrrelsen i forhold til manden p√• fotoet. Foto: –°–į–≤–ł–Ĺ –ė–≥–ĺ—Ä—Ć –ė–≥–ĺ—Ä–Ķ–≤–ł—á

Hvert af de 20 missiler var godt 10 meter h√łjt¬†og vejede 84 tons. Det meste af v√¶gten var if√łlge Nationlinterest.org br√¶ndstof for at kunne transportere de 10 spr√¶nghoveder godt 7.000 kilometer v√¶k og dermed ramme ethvert √łnsket m√•l i USA.

N√•r missilet var over USA, ville det frig√łre de 10 uafh√¶ngige spr√¶nghoveder, som hver havde sit eget m√•l. Deres spr√¶ngkraft var godt 100 kiloton - alts√• n√¶sten syv gange s√• meget som bomben over Hiroshima.

Sprængladningen i Hiroshima som blev fotograferet den 6. august 1945. Hvert enkelt af de 200 sprænghoveder i Typhoon-klassens bug ville kunne levere mindst fem gange så stor en sprængkraft.
Sprængladningen i Hiroshima som blev fotograferet den 6. august 1945. Hvert enkelt af de 200 sprænghoveder i Typhoon-klassens bug ville kunne levere mindst fem gange så stor en sprængkraft. Foto: Yoshito Matsushige

S√• det er absolut ingen overdrivelse af kalde kaptajn Bogatjevs fart√łj for en dommedagsmaskine.

Du kan selv teste her, hvor meget √łdel√¶ggelse bare et enkelt atomspr√¶nghoved¬†kan levere.

Kilde: Carlos Labs Pty, 2007-2009 og Helsingin Sanomat.

Jagten p√• R√łde Oktober

Sovjetunionen havde ingen interesse i for megen opm√¶rksom om de¬†enorme ub√•de. Men i 1984 skrev forfatteren Tom Clancy bogen ‚ÄôThe Hunt For Red October‚Äô ‚Äď Jagten p√• R√łde Oktober.

Bogen handlede om en utilfreds ubådskaptajn, der mente, det var vigtigt, at USA vidste, hvad ærkefjenden Sovjetunionen havde af våben, så de var forberedte.

Tom Clancy skrev if√łlge nationlinterest.org¬†om en enorm ub√•d, der faktisk var endnu st√łrre en Typhoon-klassen.

I 1990 blev bogen til filmen med Sean Connery i hovedrollen og lige med et vidste hele verden, at Sovjetunionen rådede over en enorm ubåd.
I 1990 blev bogen til filmen med Sean Connery i hovedrollen og lige med et vidste hele verden, at Sovjetunionen rådede over en enorm ubåd. Foto: Paramount

Det var skræmmende, at den fjende, som jeg havde levet med i 35 år, rent faktisk havde et våben, der kunne starte dommedag.

Bekymring for de to reaktorer

I 1990 gik ubåden i dok for at at gennemgå diverse reparationer og opgraderinger. Det tog 12 år. Et eksempel på at Rusland slet ikke havde ressourcerne til at leve op til landets egne militære ambitioner.

I dag bruges Dimitri Donskoy som en platform til at teste nye ballistiske missiler, affyret fra en ub√•d. Her er den fotograferet til programmet 'R√łd Zone'.
I dag bruges Dimitri Donskoy som en platform til at teste nye ballistiske missiler, affyret fra en ub√•d. Her er den fotograferet til programmet 'R√łd Zone'. Foto: Corona Film/ZED / TV 2

Nu er den sidste Typhoon alts√• if√łlge The Barents Observer p√• vej til Skt. Petersborg for at deltage i det russisk arrangerede International Maritime Defence Show, der begyndte den 28. juni.

Den russiske flådes Buyan-klasse missilkorvette, Serpukhov, ses i baggrunden under International Maritime Defence Show i Saint Petersburg i år.
Den russiske flådes Buyan-klasse missilkorvette, Serpukhov, ses i baggrunden under International Maritime Defence Show i Saint Petersburg i år. Foto: OLGA MALTSEVA / Scanpix Denmark

Derefter er det if√łlge samme medie meningen, at ub√•den skal deltage i en den √•rlige fl√•deparade den 30. juli. Det citerer de avisen Nezavisimaya Gazeta for.

Fl√•deparaden f√•r normalt bes√łg af pr√¶sident Vladimir Putin og er derfor en stor begivenhed i Rusland.

Typhoon-ubådene er en del af historien om den Kolde krig. Det er en skræmmende dommedagsmaskine, men der er sandsynligvis ingen missiler ombord, når ubåden som forventet passerer gennem Storebælt.

Alligevel er der bekymrede stemmer.

- Jeg er meget bekymret over, at denne armageddon-maskine designet i 1970'erne, som har to gamle atomreaktorer, nu er p√• vej til √ėsters√łen via kysten af Norge og gennem danske farvande, siger Nils B√łhmer, daglig leder af milj√łorganisationen Bellona til TV 2.

- Der er desv√¶rre ingen officielle oplysninger om, hvor den befinder sig. Det g√łr situationen endnu mere vanskelig for de norske og danske myndigheder, hvis de vil lave et beredskab.

Tilbage i Murmansk den nat i maj 2006 var det ikke bekymringen om reaktorerne, der spillede den store rolle.

Kaptajnen b√łd p√• vodka i rigelige m√¶ngder i Murmansk.
Kaptajnen b√łd p√• vodka i rigelige m√¶ngder i Murmansk. Foto: TV 2

Man skal nok være optimist

Selvom jeg nok burde have forventet det, var kaptajn Bogatjev ret klar i mælet.

- Jeg hader amerikanerne. De er min fjende, sagde han.

- Har De nogensinde m√łdt en amerikaner? spurgte jeg temmelig naivt.

- Nej.

- Men hvordan har De det så med muligvis at skulle slå så mange af dem ihjel?

- Ved De hvad? Vi er i det store og hele optimister, og så tænker man bare ikke over det. Hvis man skulle tænke på det hele tiden, så skulle man nok ikke vælge sig sådan en profession.