Tech

iPhone-tricket næsten ingen kender: Er så simpelt, man skulle tro det var løgn

Er du en af dem, som har kastet din dyre iPhone langt væk, fordi du trykkede forkert på lommeregneren? Det behøver du ikke mere.

Hvis du har en iPhone, så er du formentlig på et tidspunkt stødt på telefonens indbyggede lommeregner. 

En ganske almindelig én af slagsen, som dog har manglet en vigtig knap og funktion. Nemlig muligheden for at slette for eksempel en forkert indtastning. 

Det betyder, at hvis man tastede sit regnestykke forkert, så skulle man starte forfra. Til stor frustration for mange. 

Men det problem er nu fortid takket være en 19-årig studerende fra Texas. Jazz Johnson opdagede nemlig, at man simpelthen kunne swipe over de indtastede tal på lommeregneren - og så slettede man sin seneste indtastning. Hans opdagelse trækker lige nu overskrifter verden rundt og deles igen og igen på de sociale medier.

Det pudsige er dog, at der bliver ved med at dukke små tricks op til den telefon, som millioner af mennesker bruger hver dag. Hvilke andre hemmeligheder gemmer den mon på?

Heldigvis er dette trick fuldstændig sikkert. Modsat andre fuptricks, som blandt andet har opfordret til, at man kan bore et hul i sin Iphone 7 for at kunne indsætte minijack-stik til høretelefoner. 

Afstemning

Kendte du tricket til at slette i lommeregneren?