Tech

USA tester målsøgende robot

Det amerikanske forsvar har offentliggjort en video af en lille drone, der kan se forskel på ven eller fjende. Den er kun første skridt.

De minder om små droner, som dem man kan købe over internettet, men udstyret med våben og det amerikanske forsvars mest avancerede software, bliver de meget mere end det og meget farligere. En ny video fra software fabrikanten Darpa viser, hvor langt udviklingen er kommet. Se vidoen herover.

Vi vil blot sikre os, at vi vil være i stand til at vinde ligeså hurtigt fremover, som vi har kunnet hidtil.

Robert O. Work, viceforsvarsminister, USA.

Darpas drone er blot en lille del af den enorme struktur, som skal sikre amerikansk militær overlegnhed i fremtiden, og som det amerikanske forsvar poster rigtig mange penge i. 18 milliarder dollars over tre år, svarende til omkring 100 milliarder kroner, er der således sat af til den teknologiske udvikling, som robotterne er en del af. Heraf er tre milliarder dollars øremærket samarbejde mellem mennesker og robotter i kamp.

- Hvis Stanley Kubrick instruerede ’Dr. Strangelove’ igen, så ville den handle om autonome våben, siger Michael Schrage, der er forsker ved MIT Sloan School of Management ifølge New York Times.

Forskeren refererer til den klassiske film fra 1964, der handler om den efterkrigstidens største frygt: Kernevåben.

George C. Scott og Peter Sellers i filmen Dr. Strangelove

Våbenkapløbet

Ifølge det amerikanske forsvarsministerium handler det om at følge med Rusland og Kina. De to lande har nemlig den samme kapacitet indenfor konventionelle våben som amerikanerne, så der er behov for at få et forspring andre steder.

- De kan se ligeså langt, som vi kan; de kan sende styret ammunition lige så langt, som vi kan, siger Robert O. Work, der er viceforsvarsminister.

 - Vi vil blot sikre os, at vi vil være i stand til at vinde ligeså hurtigt fremover, som vi har kunnet hidtil, slutter han.

Den russiske Sukhoi T-50, der er et højteknologisk jagerfly, som vil blive indført i 2018. Flyet forventes at kunne hamle op med og endda udmanøvrere F-35 Ligtning II i nærkamp.

En ny tidsalder for våben

Teknologi har altid været styrende for, hvilken type krigsmateriel, der har kunnet udvikles. Og den part, der har haft det mest avancerede krigsmateriel har ofte stået tilbage som vinderen.

I løbet af historien har ny teknologi igen og igen rykket magtbalancen markant. Fra opfindelsen af langbuen, til skydevåben, ubåde, raketrevne missiler og atomvåben. Og ligesom hvert af de våbensystemer har været mulige at frembringe takket være ny teknologi, så vil den teknologi, der fylder vores mobiltelefoner, computere og biler snart gøre sit indtog på slagmarken.

Den tyske ubåd U-505, der blev kapret af amerikanske styrker under Anden Verdenskrig. Den relativt nye ubådsteknologi var en magtfaktor under krigen.

De nye våben tilbyder en hastighed og præcision, som mennesker ikke kan levere. Samtidig er både materielle og menneskelige omkostninger meget lave. Kamptropper og piloter bliver overflødiggjort, hvis robotterne kan arbejde på egen hånd. Dronekrig sætter ikke menneskeliv på spil. I hvert fald ikke den for den part, der har dronerne.

Autonome robotter vil blive morgendagens Kalashnikovs

Åbent brev fra forskere og eksperter

Eller gør den? I de scenarier, som amerikanerne arbejder med, er det meningen, at dronerne skal arbejde side om side med mennesker. Som en spydspids, der kan sendes først ind i farlige områder eller beskyde selvvalgte mål fra luften. Og her opstår en af de største udfordringer for teknologien: For hvordan skelner et computerprogram imellem ven og fjende? Hvordan sikrer man, at dronerne er samarbejdspartnere og ikke potentielle trusler?

Iron Man - ikke Terminator

Det amerikanske forsvarsministerium arbejder med en model, som de kalder ’Centaur War Fighting’ eller kentaur-krigsførelse. Opkaldt efter væsenet fra den græske mytologi, som består af en mennesketorso og en hestekrop, skal navnet illustrere, at det drejer sig om at skabe krigsteknologi, der forstærker soldaternes evne til at løse opgaver, ikke erstatte dem.

En figur fra den originale Terminator-film. En karakter, der er blevet så ikonisk, at den bliver brugt som sammenligningsgrundlag af Pentagon.

I et interview, som New York Times gengiver, vil våbnene ifølge Robert O. Work minde mindre om Terminator og mere om Iron Man. En reference til henholdsvis James Camerons berømte filmcyborg, der i skikkelse af Arnold Schwarzenegger havde til opgave at slå en fremtidig fjende ihjel og Marvels tegneserie- og filmsuperhelt, der iklæder sit en hyperavanceret rustning for at bekæmpe onde skurke.

- Der er så meget frygt for dræberrobotter og Skynet derude, siger Robert O. Work i endnu en henvisning til 'Terminator'-filmene, men når der skal træffes beslutninger, hvor der er menneskeliv på spil, er det ikke hvad Pentagon forestiller sig.

- Der vil altid være et menneske med i sløjfen, siger Robert O. Work.

Skepsis i civilsamfundet

Uden for forsvarsindustrien er der imidlertid større skepsis overfor, om dræberteknologier vil blive nedtrappet og udfaset, når de først findes og kan operere autonomt.

I et åbent brev advarede hundreder af forskere og eksperter sidste år om, at udvikling af selv de dummeste intelligente våben risikerer at sætte gang i et globalt våbenkapløb. Det uundgåelige resultat vil, ifølge underskriverne, være selvstændigt virkende robotter, der kan slå ihjel, og som er billige og derfor tilgængelige for ustabile stater eller terrorister.

- Autonome robotter vil blive morgendagens Kalashnikovs, lyder det i brevet.

Terminator kun ti år væk

Ifølge den amerikanske forsvarskommandos næstformand, general Paul J. Selva, vil det amerikanske forsvar indenfor 10 år være i stand til at konstruere en robot, der kan virke fuldstændig på egen hånd og selv bestemme, hvem den vil slå ihjel. USA har dog ingen intentioner om at bygge en.

Men andre lande er ikke langt efter, og det er meget sandsynligt, at nogen før eller siden ville forsøge at slippe ”noget i stil med en Terminator” løs, mener general Paul J. Selva ifølge New York Times.

En snublende drone ved navn Bender

Selvom perspektiverne er tankevækkende, så er der et stykke endnu, før robotter er på niveau med science fiction-filmenes. Et eksempel på det, er den lille drone, som i øjeblikket bliver testet.

Den software, som fortæller dronen, hvad den skal gøre, og hvordan den skal navigere, har taget omkring et år at udvikle. Og resultater er … svingende: Fra at have besvær med at skelne en moskes tårn, en minaret, fra et menneske til med stor succes at skelne soldater fra civile.

Det amerikanske militær tester ny robotteknologi

Dens uregelmæssige adfærd har givet den kælenavnet ’Bender’ efter tegnefilmsserien 'Futuramas' alkoholiske robot.

Men dronen har også sin succeser. Som da den under en test korrekt identificerede en knælende fotograf med linsen rettet mod den som ufarlig. En situation som kan give virkelighedens soldater store problemer med fatale konsekvenser, som det skete i 2007, hvor en Reuters-fotograf blev slået ihjel af en amerikansk kamphelikopter.

Inspireret af skakspillere

Tanken om at lade mennesker arbejde tæt sammen med robotter stammer blandt andet fra viceforsvarsminister Robert O. Work selv. Han har ladet sig inspirere af bogen ’Average is Over’ fra 2013 af den amerikanske økonom Tyler Cowen.

I bogen beskriver Cowen et forsøg, hvor det lykkes to gennemsnitlige skakspillere med hjælp fra tre computere at slå både menneskelige stormestre og skakspillende supercomputere.

Økonom og forfatter Tyler Cowen

Det var en åbenbaring for Work, at man kunne bruge computerens taktiske opfindsomhed til at forbedre menneskets strategiske opfindsomhed, skriver New York Times.

Robert O. Work tror på, at skakåbenbaringen vil kunne omsættes til en fordel på slagmarken, hvor supercomputere vil kunne omdanne en almindelig befalingsmand til en mesterlig taktiker. Amerikanske soldater vil i praksis blive overmennesker, hvis de kæmper side om side med - eller endda indeni – robotter, mener han.

Militæret halter efter

Forsvarsteknologien kæmper imidlertid med et stort efterslæb, fordi den nyeste og bedste teknologi ikke bliver udviklet i forsvaret, som det tidligere har været tilfældet. I stedet skabes teknologien i private virksomheder over hele verden, og der kan gå år, før den teknologi bliver implementeret i krigsteknologi.

Ifølge major Brian Healy, der er pilot på det amerikanske luftvåbens mest højteknologiske jagerfly, F-35 Lightning II, som Danmark også har købt, så er stemmegenkendelsesteknologien i flyet for eksempel så dårlig, at den kan bruges til at skifte kanal på radioen, men ikke meget andet. Der er med andre ord et langt stykke til den teknologi, der allerede findes i smartphones, som gør dem i stand til at genkende talte ord.

En F-35 Lightning II, kapflyet som den danske regering har besluttet sig for at købe 27 af.

Mangler etiske retningslinjer

Robotter er endnu en så lille del af global krigsførelse, at de etiske spilleregler for, hvor og hvordan de må benyttes, ikke er behæftet med regler, som de retningslinjer for ageren i krig, der blandt andet er vedtaget ved Geneve-konventionen.

Er det mere uetisk at blive slået ihjel af en robot end af et menneske? Kan man overlade beslutninger om liv eller død til computerprogrammer? Er robotter i virkeligheden bedre til at vurdere objektivt i pressede situationer, og kan fremtidens slagmark, hvis den primært består af robotter, i virkeligheden redde massevis af menneskeliv?

Spørgsmålene er mange, og indtil videre er svarene få. Skal vi tro general Paul J. Selva er en ting dog sikkert: Terminatorerne kommer.