Tech

iPhone har et hemmeligt tastatur som du ikke må bruge

Der er et skjult enhånds-tastatur TV 2

Er du træt af at skulle skrive med begge hænder på iPhones, så findes der et skjult tastatur. Men Apple vil ikke have du bruger det.

I takt med, at smartphones i dag bliver større og større, bliver de også sværere at håndtere. Specielt når der skal skrives sms'er eller tekst med én hånd. Her kan det næsten være helt umuligt at nå ud i den ene side af skærmen med fingeren. 

Det ved selskaber som Google og Microsoft, der hver har et enhånds-tastatur på deres smartphones, så man nemt kan skrive løs med én hånd.  

Apple ved det åbenbart også godt. De vil bare ikke have, at deres brugere skal have del i glæderne. Det skriver The Verge.

Udvikleren Steve Troughton-Smith faldt over et stykke kode i programmet iOS Simulator, der lader udviklerne teste software på iOS. 

Koden afslører, at der rent teknisk er et enhåndstastatur gemt i iOS, som gør det muligt at skrive med enten blot højre eller venstre hånd. Faktisk har muligheden været til stede siden iOS 8, men den er bare ikke blevet aktiveret af Apple. 

Udvikleren fik tastaturet på iOS aktiveret og kan fortælle, at man kan åbne enhånds-tastaturet ved enten at swipe fra højre eller venstre side af skærmen. Der er store knapper til copy/paste og flere andre funktioner, som er nemmere at nå med den ene hånd. 

Af uvisse årsager har Apple valgt, at holde denne funktion skjult og lukket for deres brugere.

Du kan ikke selv få adgang til tasturet, men hvis du er teknisk dygtig og har en åben (læs. jailbroken) iPhone, så kan du udnytte Steve Troughton-Smiths eget tip