Tech

Enkel funktion dræber din mobilafhængighed

Har du svært ved at se væk fra mobilen, så kan du med fordel afprøve nogle af disse tricks, der helt kan dræbe mobilafhængigheden.

Mens smartphones i dag bliver mere avancerede, bliver de også mere opmærksomhedskrævende. De bimler, vibrerer og lyser op for at gøre opmærksom på dem selv. Og danskerne, ligesom resten af mobilverdenen, er gode til at blive distraheret. 

Men synes du, at det til tider bliver en tand for meget, og er din mobilafhængighed ligefrem til stor gene i hverdagen, så er der enkle ting, du kan gøre selv.

Vi har samlet tre oplagte og enkle tricks, der kan være med til helt at dræbe afhængigheden.

Tre tips til at dræbe mobilafhængigheden

  1. Slå notifikationer fra

    En af de måske største syndere på en mobil, er de mange notifikationer, der enten lyser op på mobilen eller bimler løs. De gør dig opmærksom på, at der er beskeder, mails, tweets eller andet til dig. 

    På iPhone: Slå dem fra under Indstillinger, Meddelelser og vælg de enkelte apps.

    På Android: Indstillinger, Enhed og under Apps kan du slå de forskellige fra.

  2. Gør skærmen sort/hvid

    Det lyder umiddelbart voldsomt kedsommeligt ikke at have farver på skærmen, men eksempelvis den røde farve på notifikationer på iPhone er bevidst lavet for at skabe opmærksomhed.

    Så hvis ikke der er farve på skærmen, er du mindre tilbøjelig til at trykke på elementerne. 

    Slå det fra på iPhone: Indstillinger, Generelt, Tilgængelighed og slå Gråtoner til

    Slå fra på Android: Først skal du have slået 'Udvikler-versionen' til på Android. Tryk syv gange på 'Build version' under Indstillinger. Gå derefter ind i Udviklerindstillinger og her kan du finde Tilgængelighed og slå Gråtoner til.

  3. Placer mobilen et bestemt sted i hjemmet

    Du er mest slem på mobilen, når du ikke har andet at tage dig til. Det er en kedsomhedsdræber - og det gælder også i hjemmet.

    Men lav et benspænd for dig selv ved at finde et sted i hjemmet, hvor du placerer mobilen. Og det er kun det sted du må tjekke dine sociale apps.

    På den måde så bliver det mere besværligt, og du kommer til at gøre det mindre.