Tech

Nyt genværktøj: Vi skal ikke være bange for at gøre os selv bedre

Et nyt genværktøj kan fremover gøre det muligt at fjerne arvelige sygdomme og ændre på generne hos fostre.

Et hold kinesiske forskere har netop gennemført de første forsøg på menneskelige embryoner, som er fostre i et meget tidligt stadie.

Teknikken, der kaldes CRISPR, fungerer populært sagt som en dna-saks, der præcist og billigt kan klippe i gener i alle levende organismer. 

Forskerne vil bruge teknikken til at fjerne arvelige sygdomme som for eksempel cystisk fibrose og Føllings sygdom, der kan føre til svær hjerneskade og epilepsi.

Een af de danske forskere, der bruger CRISPR i sin daglige forskning, er lektor Eric Paul Bennett fra Københavns Universitet.

- Det fantastiske ved denne teknologi er, at den har demokratiseret hele den måde man kan lave forskning på. Tidligere har det været dyrt og besværligt. I dag kan man nemt få i gang med at forske i gener, siger Eric Paul Bennett.

Et flertal i det Etiske råd, 11 ud af 17 medlemmer, ser dog med skepsis på teknologien, som man frygter vil kunne give ukendte bivrkninger og mulighed for at skabe designerbørn.

Oplagt at hjælpe syge mennesker

Klemens Kappel - lektor ved Københavns Universitet og tidligere medlem af Etisk Råd - er ikke så skeptisk som sine tidligere kolleger overfor den nye teknologi.

- Hvis denne her teknologi kan bruges til at kurere for eksempel arvelige sygdomme, og hvis den kan bruges på en sikker, og billig måde, som er tilgængelig for alle, der har brug for det, så synes jeg, at man skal bruge det, siger han og understreger, at CRISPR-teknologien endnu er på et forsøgsplan som gør, at det er alt for tidligt at tale om behandling.

Han mener, at det er oplagt at bruge teknologien til at hjælpe syge mennesker.

- Man ændrer på vores dna, således at der er sygdomme, som man ikke får. Det er på en måde ikke så anderledes end det vi allerede gør med børn, som vi giver vacciner. Vacciner ændrer ikke på børns arveanlæg, men det ændrer sådan set på, hvordan arveanlægget i det enkelte barn virker. Og det gør vi jo for at gøre deres krop bedre, siger Klemens Kappel.

Vi skal ikke være bange for at gøre os bedre

Og selv om det kan være et kontroversielt synspunkt, mener Klemens Kappel ikke, at man skal være bange for at gøre vores organismer bedre.

- Det gør vi i forvejen. Vi vaccinerer alle. Vi giver alle en uddannelse. At give folk en uddannelse, det er også en måde at forbedre deres kognetive evner på. Det har vi gjort i flere hundrede år, slutter han.