Jeg spildte et døgn på Facebook Live - her er de mennesker, jeg mødte
Sangeren Christopher, en partiformand, et rekordforsøg på ski og utroligt meget hash.
En køn ung mand hopper næsten nøgen rundt i Farum.
- Hej alle smukke 19 mennesker, siger han.
På sin mobiltelefon kan han se, at ja, lige nu er der 19 mennesker, der følger ham ude i kulden på altanen her en mandag formiddag, hvor han formentlig skulle have været i skole.
Det virker som om, at han enten har tømmermænd eller stadig er fuld.
Han forsøger at sætte et rødt spænde fast i sit korte hår, men ellers er det pænt uklart, hvorfor han har valgt at sende live.
Hvad har han på hjertet? Hvad vil han?
- I siger bare til, hvis det bliver for kedeligt. Så skal jeg nok skrue op for charmen, siger han og begynder at lede efter ting, som han kan kaste ud over altanen. I stedet begynder han at filme sin kat.
Jeg er en af de 19. Det næste døgn har jeg sat mig selv på en mission:
Jeg vil følge danskere, der sender video live på Facebook fra deres mobiltelefon til resten af verden.
Hvorfor gør I det?
Live fra Bongbongland
Et sted på det sydlige Aals i Sønderjylland sidder ‘A’ og ryger en bong. Eller: Han har faktisk gang i flere på samme tid.
På væggen bag ham hænger et farverigt skilt med teksten: Live fra Bongbongland.
Han har solbrillerne omvendt på, en Jamaica-farvet hue på toppen og en DBU-landsholdsdragt på kroppen.
- I er fandme frække i dag! Hvor ser I godt ud! Nå, det er mig selv, jeg kan se, siger han og kigger ind i skærmen, mens en veninde ved siden af ham også tager en kæmpe vandpibe frem.
Der er 16 seere. 'A' synes at kende de fleste. Han hilser og begynder at tale om blandingsforhold mellem hash og tobak. Et anlæg spiller reggae og popmusik.
'A' synger lidt med og taler om ting, han ikke er begejstret for. Det meste af tiden snakker han bare. Snakker og ryger. Han er i højt humør. Noget af det handler om tatoveringer.
Og alle kan se med. Signalet er offentligt og åbent.
Men hvis A's live er en slags fortælling, så savner den en start og en slutning. Det er som om, at det bare fortsætter i tomgang. Snak. Røg. Mere tobak bliver ristet på noget sølvpapir. Og så snak igen.
Jeg ser med i næsten en time. Tænker: Snart sker der noget...
Det gør der ikke.
800.000 så vandmelon eksplodere
Alle har kunnet sende live video fra deres mobiltelefon over internettet de seneste tre-fire år.
Men først med Facebook ser livetransmissionerne ud til at have fået noget, der ligner et folkeligt gennembrud.
Det er nemt, gratis og ikke mindst: Ens venner får en lille besked om, at nu er man live.
Det virker rent faktisk.
Da det amerikanske medie Buzzfeed i sidste uge langsomt spændte elastikker omkring en vandmelon – og sendte det live fra en mobiltelefon - så flere end 800.000 med, da vandmelonen endelig efter 35 minutter eksploderede.
Det er dumt og pjattet. Og det er den største livesending fra en mobiltelefon nogensinde, ifølge Facebook.
Jeg har fået adgang til et verdenskort over alle offentlige livetransmissioner på Facebook. LiveMap, kalder Facebook det.
Funktionen kommer snart til Danmark.
Med små prikker kan man se, hvor nogen lige nu har valgt at sende live. Det er stort i USA og dele af Asien.
Jeg kigger på kortet. Hvordan ser det ud i Danmark? Nu lyser en prik nær Kolding. Så nær Aalborg. Sorø. Svendborg.
Jeg klikker løs.
Hva' så, skat?
En gut i Nordsjælland kører rundt på sin motorcykel og sender live. Mest af alt kan man se himlen og høre en masse støj. Videre. Benjamin sender live fra et toilet i Nordvestsjælland et sted. Videre.
I Aarhus sidder Christian på sin altan i solen og taler om, at man kan vinde nogle høretelefoner.
Han taler som om, at han var vært på et radioprogram. Prøver at holde gang i en god stemning. På sin skærm kan han se navnene på dem, der ser med, og som har mulighed for at skrive kommentarer til ham.
- Philip har også sluttet sig til. Kom nu ind i kampen. Hvad har du på hjertet, Philip?
Ikke så meget lader det til.
I stedet får vi en anekdote om Philip, som Christian åbenbart kender. Han er ”den mest uheldige mand i verden,” siger Christian, der pludselig kan se, at hans kæreste er logget på.
- Hva' så, skat - nyder du det gode vejr?
Det skal du fandeme ikke
Mange af livetransmissionerne er tilsyneladende fra folkeskoleelever, der sender enten fra timer eller et frikvarter.
Simone sender fra en skole nær Svendborg, hvor nogen vil vide, hvem hun er vild med. I et hjørne af skærmen kan man se, at vi er ni, der følger med.
- Jeg er ikke vild med nogen. Der er forskel på at være vild med nogen og så synes, at nogen er pæne… Jeg siger ikke mere, det bliver bare fucked up.
Hendes veninde blander sig:
- Skal jeg sige dit efternavn?
- Nej, det skal du fandeme ikke.
Martin sender live fra en skole nær Kolding i mere end en time. Heller ikke her sker der noget.
Det lader til at være et generelt problem, tænker jeg. Det der med kedsomheden. Mange steder sidder folk bare og ryger.
Som her for eksempel:
Der er også sådan lidt tomt med indholdet hos Mike sent mandag aften. Han er dybt frustreret over, at ingen af de 12, der følger hans live fra værelset, stiller spørgsmål.
- Spørg nu om et eller andet fucking random. Det her er ask me. Spørg nu!
To minutter senere:
- Please skriv et eller andet. Et eller andet fucked. Et eller andet. Alt muligt! Jeg er megatræt. Mit hår det ligner lort.
Jeg lukker vinduet og vender tilbage til 'A' i Sønderjylland.
En rygestue i stuen
Der er gået seks timer. 'A' sidder stadig foran det store ”Velkommen til Bongbong-land”-skilt, som der nu er blevet tændt lys i.
Han har skiftet til en grøn jakke dekoreret med hamp, og han har vendt sine briller om.
Han fortæller om en nærmest utopisk drøm om at bygge en stor rygestue inde i en stue i en lejlighed. Som et drivhus. Af en masse gamle vinduer.
- Den skal være så stor, så man kan være inde i den. Med et bord i midten. Og så bare en masse puder rundt om. Det kunne være megahyggeligt.
Ville der ikke blive pænt tilrøget, spørger hans veninde.
- Jo, måske. Men så kan man bare åbne vinduerne. Eller have en emhætte. To emhætter! Det ville være genialt!
Der er 44, der ser med.
Christopher er skeptisk
Sangeren Christopher bliver interviewet af en journalist fra MX, og de sender det direkte på Facebook.
Christopher er dog pænt skeptisk, inden interviewet kan komme i gang.
- Fortæl mig lige: Hvordan foregår det med det der liveformat: Er det noget, som vi ved noget om - eller sidder der måske bare to mænd på en pizzabakke et sted i Hørsholm og ser med?
Han får svaret. Lige nu er der 325, der ser med. Det taler stiger hurtigt til over 1000.
Christopher smiler og svarer derefter på spørgsmål om madvaner og lysten til at få likes på Facebook. Ni minutter senere er det slut.
Lederen af De Radikale, Morten Østergaard, er live fra Københavns Lufthavn tirsdag morgen.
Han skal flyve til Athen og videre til Lesbos for at se nærmere på flygtningekrisen. Også han vil sende live undervejs, forklarer han.
- Jeg vil ned og se virkeligheden i øjnene. Og jeg vil løbende fortælle om det, jeg ser, og jeg håber, at jeg kan dele det med alle jer herhjemme, siger Østergaard.
Kan Møller slå rekorden?
Marie er på vej til træning og sender live fra sin bil. Andreas er live fra sit værelse nær Holbæk. Nogen i Vallensbæk sender live fra en fodboldkamp.
Dennis Jensen fra Hjortshøj er også live. Han fortæller mig, at han mest gør det for at få sjove spørgsmål fra hans fans. Han er rapper, forklarer han.
- Vis os dit scoreblik – er der for eksempel én, der har skrevet engang.
I Hornbæk er nogle gutter i gang i et træningscenter. De prøver at slå en rekord i en samlet tid for romaskine, cykling og langrend.
Jeg kommer ind i spændingen, da der er halvanden kilometer tilbage på maskinen, der skal virke som et langrendsløb. Deres venner står og råber af dem.
- Der er 130 meter mellem jer, kom så, brug stængerne, Møller! Du har fået nogle lange nogen, så skal du kraftedeme også udnytte dem!
Jeg begynder at holde med Møller. Jeg vil have, at han skal vinde. Så er der da et eller andet formål med det hele.
- I begynder at se målstregen! Husk: I er på live tv!
Tiden er god. Mobiltelefonen bevæger fra de forpustede sportsfolk over mod en væg, hvor man kan se rekorderne. Denne dag rækker det dog kun til en ny tredjeplads.
- Så hvis Jesper kigger med her live, så er din rekord ikke taget endnu. Men vi har tre herre til, der venter på at komme i ilden, lyder det i kameraet.
Her lukker jeg ned. Ikke flere forsøg. Et døgn er gået. Jeg har set rigelige glimt ind i folks hverdag.
Nu går jeg ud i solen. Og I kommer ikke til at se den live.