Tech

Endelig vil Apple løse dette irriterende problem

Visse apps kan i fremtiden muligvis skjules KAREN BLEIER / Scanpix Denmark

Noget kunne tyde på, at du snart helt vil kunne skjule de apps, du ikke bruger på iPhone.

Enhver iPhone-bruger har en mappe fyldt med apps, som gemmer på de apps, der er komplet overflødige på telefonen, men som man stadig ikke sådan lige kan fjerne. 

De tvunge apps som Tips, Værdipapirer og lignende, kan være irriterende at have på startskærmen.

Tegn fundet i koderne

Mens Android-brugerne længe nemt har kunne skjule unødvendige apps, så ser det ud til først at ske nu for iOS-brugerne. 

Der er fundet nye indstillinger i udviklernes koder på iTunes, som kunne tyde på, at Apple i fremtiden vil kunne indføre muligheden for at skjule apps. 

Dog vil det ikke være alle apps, der har denne funktion. Af naturlige årsager vil du ikke kunne skjule opkalds- og beskedsappen. 

Apples direktør Tim Cook har da også tidligere meldt ud i september, at Apple "kigger på" muligheden for at brugerne vil kunne skjule apps. 

Indtil videre er dette blot tegn på en mulig udvikling, og altså ikke noget som nødvendigvis vil komme ud i en kommende opdatering.